Jeg er godt gammeldags træt for tiden. Jeg vågner før vækkeuret hver morgen, cirka ved 5-tiden. Det er dejligt at ligge der og lytte til fuglene, som i løbet af den sidste uge er begyndt at synge VILDT højt. Eller også er det fordi vi omsider kan sove med åbne vinduer efter en lang iskold vinter, at vi nu får fuld valuta for pengene.

Men når jeg så er vågen fra klokken 5, så går jeg til gengæld også kold før 20 om aftenen. Der er virkelig lukket og slukket. Jeg lægger Nicholas i seng klokken 20, og jeg falder i søvn næsten hver aften, hvis jeg ikke gør en anstrengelse for at undgå det. Så vågner jeg forvirret op ved 21-21:30-tiden og er helt bombet. Stener i sofaen et par timer og dejser omkuld ved 23-tiden som en død træstamme.

Det er ikke særlig fedt.

Jeg har meldt mig til et sundhedstjek på arbejde 2. maj i et anfald af voldsom optimisme, for jeg mente, at jeg snildt kunne nå at komme i form til 2. maj. Det var før påske. Påskens utallige påskeæg tilføjede 4 kilo til min numse. I sidste uge var de væk igen, og jeg var kisteglad. I denne uge er 2 af dem kommet på igen, og jeg er skuffet (men ikke overrasket ..).

Jeg må simpelthen se at få rumpetten i gear og slæbe mig over og træne i træningskælderen. I morgen, altså. Måske ikke ligefrem en time hver aften, men så et par aftener om ugen. Det her går ikke. Jeg gider ikke at få at vide, at jeg har for højt BMI, røvdårligt kondital og hvad de nu ellers kan finde frem til af helbredsmæssige risici.

Jeg overvejer endda at cykle til arbejde. Der er 11 km, og det tager i følge Google Maps 40 minutter på cykel. Mon jeg ankommer fuldstændig smadret, svedig og gasblå i pæren?