Skt Hans aften fejrede vi hos farmor og bedstefar – med lækker culotte, nye danske kartofler og rabarbertrifli med rabarber fra baghaven til dessert.
Vi kørte hjem længe før bålene tændtes. Nicholas faldt hurtigt i søvn på bagsædet, og der var nøjagtig nul procents chance for, at han ville vågne op og se bål. Så vi kørte en lille omvej hjem i den skønne milde aften. Jeg bar Nicholas op i seng. Med næsen mod min hals mumlede han et stille søvndrukkent ‘jeg elsker dig, mor’. Nu ligger han og sover i min seng fuldt påklædt.