Det er en fase

At gå ud i forårsaftenen, glad i låget og ikke frysende, efter en hyggelig og tankevækkende aften i dejlige damers selskab er bare .. vidunderligt! Tak Julia og I andre 🙏🏼

Jeg var fyldt til bristepunktet i mit hoved og mit hjerte ligeså. Det var en dejlig aften. Sjov, tankevækkende og lærerig. Vi står tærsklen til liv med teenager herhjemme. Nu er jeg bedre forberedt. Og i hvert fald ikke alene .. andre kvinder går foran og kommer efter ❤️

Hvad sker der i forældreskabet, når ens barn bliver teenager?

Hvor flytter forældrerollen sig hen, og hvad betyder det for hele familien, når man bor sammen med en vulkan, der potentielt kan flytte de tektoniske plader i familien, inden nogen har nået dagens første kop kaffe?

Hvordan sikrer man at familien, forældrene og måske endda teenageren har de bedste muligheder for at trives, lære og møde hinanden? Det har Julia Lahme IKKE alle svar på, men hun har nogle bud på hvordan både teenagere, forældre, små og store søskende, kan lære at danse på vulkaner og forhindre at dørene smækker hårdt i.

Foredraget kommer omkring kulturhistoriske strømninger, som måske kan inspirere til at forstå hvad teenagefasen i dag består af, men også med indsigter til at forstå, hvad det egentligt er, vi kræver af forældreskabet i verden i stadig forandring.

Et overraskende foredrag med personlige betragtninger, eftertænksomhed og den rå mængde humor, der kræves for at komme igennem også denne fase i livet. Sammen.

– /foredrag-med-julia-lahme-det-er-bare-en-fase/

PISkeferie .. ?

Det her indlæg har taget mig lidt tid at skrive, for det er surt at konstatere, at vi som familie har spildt optjente feriedage og 7.300 kroner på en påskeferie, der går over i historien som vores værste ferie.

Vi skulle have sparet pengene og være blevet hjemme. Det er den korte version. Det stod helt klart, da vi kørte hjem i snestormen i påskemandag. Og det værste er, at hvis vi havde taget os tid til at overveje det forinden, så ville vi have kunnet tænke os frem til, at det ville blive sådan. Men vi glædede os og vores forventninger var helt oppe.

Coronanedlukningen gør, at alt det med oplevelser er begrænset. Det var et vilkår, men ikke et vilkår vi for alvor havde tænkt konsekvenserne igennem af, inden vi tog afsted. Vi bookede sommerhuset, før restriktionerne blev forlænget, dengang det så lysere ud. Men så blev restriktionerne forlænget, og man kan ikke afbestille et sommerhus. Javist, vi fangede krabber, gik ture, løb ture, spillede minigolf, Uno og Olsen, og vi besøgte nogle jættestuer. Fint nok. Alle andre oplevelser var lukket ned.

Normalt spiser vi ofte ude på vores ferier, men det var lukket ned – og det vidste vi godt i forvejen. Jeg ved simpelthen ikke, hvad vi havde forestillet os. Vi hentede take away burgers i en termoboks en enkelt gang. Vi hentede også noget afkølet persisk mad, som sikkert havde smagt godt, mens det var frisklavet. Det var da udmærket. Vi var ved at græde af glæde over at kunne få en virkelig god flat white på Odden.

Udlejningssommerhus med indbyggede overraskelser

Så er der det med udlejningssommerhuse .. der er altid nogle indbyggede overraskelser. Jeg forventer, at der i et sommerhus, der udlejes i starten af lunefulde april, er både varme, mobildækning og internet – præcis som jeg forventer koldt og varmt vand og et tag over hovedet. Det er the basics. Hygiejnefaktor.

Hygge som i gamle dage – uden internet og mobildækning

Vi kunne ikke streame nogen form for film, vi kunne ikke læse nyheder på mobilen og knap nok tale i telefon, så ringe var forbindelsen til omverden. Internettet virkede ikke inde i huset, men var noget bedre i annekset. Det betød, at vores søn var der, hvor internettet var. Nemlig i det andet hus.

Jeg prøvede ihærdigt at lave den fotobog, som vi havde planlagt at færdiggøre i påsken, men svartiderne var så lange på nettet, at jeg tilsidst blev edderspændt hidsig. Min mand opgav alt digitalt og kastede sig over sine bøger. Vi havde forestillet os, at vi i det mindste var sammen i det samme sommerhus.

Men så kan vi jo altid hygge os sammen over en god film

Vi havde faktisk plan B klar, i tilfælde af svigtende internet, for vi havde planlagt at hygge os sammen med et par film, så vi havde go’e gammeldaws DVD’er med. Der stod nemlig i beskrivelsen, at der var DVD i huset. Det var der bare ikke. DVD afspilleren var boret ind i væggen i annekset, så vi ikke kunne flytte den ind i huset. Så dér røg vores planer om at hygge os sammen om en god film. Jeg magtede ikke at sidde i et iskoldt anneks under et bjerg kolde dyner i en kold seng, for .. nej, der var ingen sofa der foran DVD’en.

Og så er det jo altid dejligt med frisk luft og en gåtur ved havet

Lunefuldt og drilsk Aprilvejr er jo noget, man burde ta’ med i sine planer. Men ikke os. Påskeferien startede jo så fint med sol og forårsvarme, men i løbet af ugen ændrede vejret sig fra dejlige +17C og solskin til isnende -2C og snestorm.

De fleste dage blæste en iskold kuling ind fra havet, og det var simpelthen SÅ koldt at gå langs stranden. De ture vi gik, var iskolde og blev kortere end normalt. Det var på ingen måde vejr til at opholde sig længe udendørs, udover den første dag, hvor det til gengæld var fantastisk at sidde i solen i en solkrog og nyde varmen.

Efter en kold gåtur kan vi hygge os i et varmt sommerhus

Varmepumpen kunne slet ikke varme huset op. Der var fodkoldt i stuen, selvom der 25C om kinderne. Vi kunne ikke have varmepumpen tændt om natten, fordi den fik husets vægge til at brumme som en fiskekutter. Der var hverken en hyggelig brændeovn eller en effektiv radiator i stuen. Der var bare k-k-koldt! Har jeg i øvrigt nævnt, at huset var udstyret med sommerdyner?

Heldigvis sover man godt med al den friske luft

Det bliver et nej herfra. Min søvnkvalitet lå mellem 65 og 75%. Normalt mellem 85-98%. Varmepumpen lød som en fiskekutter i væggen lige bag min hovedpude, hver gang den gik i gang. Og nogen (spøgefugle) har sat en alarm i husets termometer til at ringe klokken 00:55 hver nat.

En nat vågnede jeg ved, at nogen/noget skrabede kraftigt på hushjørnet. Formentlig den råbuk, der intensivt stangede løs på havens træer og buske for at skrælle huden af sit nye gevir. Hyggeligt, men det var godt, at jeg ikke havde et gevær den nat klokken 3.

Efter en god nats søvn er det godt med godt morgenbrød

Godt morgenbrød er en absolut mangelvare i den landsdel. Der er begrænset adgang til forskellige former for kernefri bakeoff-løsninger fra diverse supermarkeder. Det kræver, at man er på pletten inden 8.

Vi måtte forhåndsbestille (og betale) til hele ferien for at sikre os morgenbrød. Bageren i Svinninge er en gammeldags bager, og det udvalg, der blev transporteret til Odden, var de mest klassiske kernefri og (efter min mening) kedelige varianter.

Hvorfor bestilte I ikke varer på Nemlig?

Normalt er det hyggeligt at handle i de lokale butikker, men al hyggen var som støvsuget bort af ekstrem Coronafrygt dyppet i et tykt lag indestængt frustration over alle de andre. Lange køer på gågaden, kø udenfor Netto, varemangel og tomme hylder, samt vrede medborgere.

“Hvorfor bestilte I ikke varer på Nemlig?” spurgte min veninde i telefonen efter ferien. Det har jeg faktisk ikke noget godt svar på. Dårlig forberedelse. Og det opsummerer vist meget godt, hvorfor vores påskeferie ikke blev, som vi forventede.

Boganbefaling ❤️ “Bolsjefilosofi og andre leveråd”

Jeg så på et tidspunkt et rørende interview med Marie Brixtofte, og da Mofibo foreslog mig hendes bog “Bolsjefilosofi og andre leveråd”, trykkede jeg på play.

Så på mine gåture læste Marie selv bogen højt for mig. Da jeg var cirka halvvejs i bogen, var jeg klar over, at denne bog er vigtig for mig. Jeg skrev jeg bogen på min ønskeseddel til min 49 års fødselsdag. Jeg var så heldig at få den af min mand ❤️

Det er en så fantastisk bog. Sideløbende med at jeg har lyttet, har jeg også læst i min hard copy og highlightet det, jeg skal huske. Og det er ikke så lidt, for det er en klog bog.

På sin vis er det en lommepsykolog-ven, jeg har fået mig dér. Lommepsykolog lyder måske lidt nedladende, men det er ikke ment sådan. Bogen rummer nemlig viden og indsigt på et højt plan, gjort lettilgængelig, letforståelig og ikke mindst let at implementere. Der er klare anvisninger på små tweaks med stor effekt.

Marie Brixtofte som person, og med den rygsæk hun bærer med sig, giver bogen et ekstra niveau af troværdighed for mig. Hun har testet sine egne råd og viden på egen krop og sind, og hun byder ind med personlige beretninger. Det er ikke bare teori.

Jeg er virkelig begejstret! Jeg har nu læst bogen, men jeg er langt fra færdig med den. Den kommer til at leve med mig, og den kommer til at hjælpe og påvirke mig og mine. Det er nemlig det, den kan. Bolsjefilosofi er faktisk bare en god ven med en masse indsigt – og hvem kan ikke bruge en bolsjefilosofisk ven?

Måske skal jeg nævne, at man ikke behøver at have haft en kaotisk opvækst for at få noget godt ud af bogen.

I løbet af sådan en gennemsnitsopvækst (som min) i et parcelhus i Birkerød i 80erne blev der puttet lidt af hvert ned i min rygsæk. Der er ikke lutter lagkage i min rygsæk. Udover en masse gode ting, så ligger også bl.a. mindreværd, skam, konfliktskyhed, autoritetstro, usikkerhed, dårlig selvtillid, impostersyndrom samt en form for spiseforstyrrelse i min rygsæk.

Bogen har hjulpet mig til at forholde mig til min bagage. Jeg kan måske komme overens med, at det er der, og at det er mit ansvar at bruge det – eller blot bære det med videre uden at det skal få lov til at styre mit liv. Den tanke kan jeg godt li’.

Bolsjefilosofi og andre leveråd er en bog om vores rygsæk, den usynlige rygsæk med alle vores erfaringer og summen af vores liv. Hvordan vi selv har ansvaret for den, også selvom den blev pakket af vores forfædre og vores forældre. Vi valgte ikke selv, hvad der blev pakket ned i rygsækken, men vi vælger selv, hvordan vi vil bruge det, der ligger dernede.

Bogen tager fat i nogle af de ting, mange af os bøvler med i livet. Det kan være temaer som ængstelighed, ensomhed, dårlig samvittighed, lavt selvværd og sorg. Som læser får du en hel buffet af fiduser, finter, modeller, redskaber og værktøjer, som alle fungerer som en vejviser til et bedre liv med færre benspænd.

I et sprudlende, letlæseligt og dybt personligt sprog videregiver Marie Brixtofte livsvigtige, eksistentielle erfaringer fra såvel sin opvækst som fra sin psykolog- praksis. Der er nye vinkler at hente for alle, og det er ikke kun unge og voksne med en vis dysfunktionel baggrund, der vil finde guldkorn på hver eneste side af denne væsentlige bog om at udfordre sin skæbne og forandre sin tilgang til måden at leve sit liv på.

– omtale af Marie Brixtoftes bog “Bolsjefilosofi og andre leveråd”

Martslisten

I marts håber jeg på forårssol og lidt lune timer. I marts vil jeg nemlig

  • nyde forårssolen og gå 10.000 skridt om dagen (fra et gennemsnit på 3000 skridt er det ambitiøst)
  • forberede påskeferien i sommerhus ved havet – nedtællingen er i gang!
  • spise stenbiderrogn på blinis med den fedeste creme fraiche, rigelig rødløg og ikke andet til aftensmad mindst en gang i foråret
  • ordne vores altan. Pakke julelys ned og smide halvt afbrændt julemand ud. Smide den stol ud som fik et stort hul, da en dansk vand eksploderede i frostvejret. Feje, vaske gulvet, fjerne gamle blade og resten af juletræets nåle.
  • færdiggøre fotobogen for første halvdel af 2020 og starte på 2020 del 2.
  • se den nye version af historien om Christiane F på Viasat
  • lave mine øvelser, intensivere gåturene og begynde på yoga, så jeg (måske) kan komme i gang med at løbe i påsken
  • læse Marie Brixtoftes fantastiske bog Bolsjefilosofi færdig ❤
  • måske skal vinterdynen i kælderen?

På glatis ⛸

I 1986 var isen på den nærliggende sø sikker i en hel måned. Det var den bedste måned i min barndom. Jeg skøjtede hver dag, og jeg fandt ud af, at jeg rent faktisk var god til noget sport. Sport var ellers forbundet med nederlag for mig indtil da, men når jeg skøjtede, fungerede min krop perfekt. Jeg faldt ikke over mine egne fødder eller knæ – at danse på skøjter var legende let og fantastisk.

Med den følelse i kroppen var jeg her – 35 år senere – fast besluttet på at stå på skøjter igen. Jeg lånte min venindes 40 år gamle meget slatne skøjter, ekviperede sønnen med et par Bauer ishockeyskøjter købt på Reshopper, pakkede en taske med varm chokolade, marshmellows og gifler – og SÅ satte vi kursen mod min barndoms sø.

Sønnen var hurtigt afsted, for han fangede lynhurtigt teknikken. Hans skøjter var perfekte til ham. De støttede hans ankler perfekt, og de var skarpt slebne. Wusj, afsted!

Jeg stod fint på skøjter. Jeg løb ikke ligefrem på skøjter. Jeg har nok udviklet mig til tilskuer 😅 Men jeg prøvede. Jeg skøjtede lige så stille rundt, fik fornemmelsen af det – og ønskede mig et par andre og mere stabile skøjter. Jeg strammede snørebåndene endnu mere for at stabilisere mine ankler – og prøvede igen. Det var lidt bedre, for så vrikkede mine ankler ikke helt så meget. Men efter kort tid gjorde mine fødder djævelsk ondt, jeg svedte af anstrengelse, og det var da også blevet tid til varm kakao med marshmellows på søbredden lige der i solen, hvor man kunne sidde med åben jakke ☕️

Men jeg gjorde det! Jeg stod på skøjter! Jeg slog mig ikke halvt fordærvet! Jeg kan godt! Og jeg ville kunne gøre det bedre med et par gode skøjter og masser af øvelse. Næste gang der er is på søerne, skal jeg have et par nye skøjter med mere støtte, ⛸

Lysfestival i København

Det var lidt af en overvindelse at ta’ overtøj, hue, halstørklæde og varme støvler på og gå ud af døren efter aftensmaden i buldermørke, men der er jo lysfestival i København. I de her Coronatider er det jo så som så med festivaller og oplevelser, så vi var klar 🤷🏻‍♀️

Den københavnske lysfestival varer 3 uger i februar, og byder på en masse spændende lysinstallationer forskellige steder i byen.

Vi fik et nyhedsbrev fra Blox med et link til gratis parkering i 2 timer, og det benyttede vi os af.

Vi gik en fin og pivkold tur langs havnefronten, først hen til Bølgen og bagefter hen til Børsen og tilbage til Blox.

Lysfestivallen er en god undskyldning til at gå en tur i kulden. Især Lille Langebro og Bølgen var fin i mørket. Og den kulørte krystal.

Der var mange mennesker, uden at det var for mange. Men det var SÅ koldt, så husk jeres varmeste gear! Minus 5 og en frisk brise fra Sibirien 🥶

Og download app’en, så I kan finde de fedeste lysværker. Eneste minus er, at der er lidt langt at gå mellem lysinstallationerne, når chillfaktoren ligger på minus 13-14C ☃️🌊❄️

Se program her.

Ja, jeg ville jo beholde den lyssætning på broen til hverdag 💖

Livstegn fra lockdown #2 Ingen skærmskam her!

Hvor skal jeg starte? Her er jo liv. Eller måske er det snarere eksistens? For ordet liv antyder noget livligt a’la det, der foregår i en myretue. Sådan er det (heller) ikke her. Vi eksisterer, får det bedste ud af dagene, men venter egentlig bare på, at tiden går, og ‘det’ bliver bedre.

Photo by Julia M Cameron on Pexels.com

I store træk kører det med hjemmeskolen mellem 8 og 14 hver dag. Vi håber, at knægten lærer det, han skal, men det er ikke det vigtige for os lige nu. Trivsel er vigtigst. Han glæder sig usigelig meget til at komme i skole igen og lege med sine venner. Hans sociale liv er fuldstændig lagt ned, for der går uger mellem, at han ser en jævnaldrende irl. Sådan er det, når der ikke er nogle søskende.

Han kommer ikke særlig tit udenfor, men det er i virkeligheden ikke så forskelligt fra os andre. Vi stæser jo heller ikke rundt på villavejene i regn, slud og mørke. Det ville ellers pynte at kunne blogge om al vores aktivitet 😉

Til gengæld lider vi ikke af skærmskam her hos os. Jeg har bemærket det ret meget på TV og på blogs på det seneste. Forældre, der skærmskammer sig på deres børns vegne – og tit også på deres egne vegne. Frem med den nihalede og så basher mange sig selv på ryggen, for “jeg burde jo ikke sidde så meget med den skærm …” For nogle er det skamfuldt, når man selv og/eller ens børn er på skærm hele dagen i skolen PLUS mere eller mindre resten af dagen i fritiden.

Hvorfor mon skærme er så syltet ind i skam? Jeg skal ikke kloge mig på hvorfor, men jeg kan tilvejebringe, at her hos os er der ingen skærmskam. Det er helt bevidst.

Vi er mere online end normalt, mere på mobiler, mere på Mac/gamerpc, vi streamer mere, ser mere flow-TV, vi læser bøger analogt og på Mofibo. Det er, som det er, og det er helt okay.

For det er ekstraordinære tider nu. Det er ikke nu, at vi vælger at fastholde dogmer og principper og ihærdigt forsøger at lave en paladsrevolution. Vi skal ikke læsse mere ovenpå Coronaens frustrerende dynd. Det handler om, at vi skal helskindet igennem, især mentalt. Det handler om at finde en vej, der fungerer for os. Vi går efter at holde fokus på trivsel og søger at minimere risikoen for frustration, konflikter og problemer. Situationen er frustrerende nok i forvejen.

Jeg ser det som vores vigtigste opgave at fokusere på at sejle sikkert igennem et svært farvand. Ude på den anden side er der smult vande og godt vejr. Der skal vi hen. Det betyder, at her og nu skal vi holde sammen, og det skal være rart og hyggeligt. Vi gør alle vores bedste i en presset tid. Uden skam. Sådan får vi bedst hverdagen til at fungere.

På kanten til det nye år

Nedtællingen til 2021 er for alvor i gang. De fleste vil nok mene, at vi har oplevet (overlevet?) et anderledes og fuldstændig vanvittigt år. En hel generation af mennesker har aldrig oplevet et år som dette, hvor sundhed pludselig blev den allervigtigste parameter, og en sygdom fyldte det hele.

Mine forældre oplevede polioepidemien. Min mor blev alvorligt syg med polio som barn. Hun mistede et helt skoleår, og hun havde senfølger resten af livet. En af min fars venner har en arm, der visnede pga polio. Alle kendte nogen, der blev ramt.

Jeg blev vaccineret mod polio, og min mor behøvede ikke at frygte, at jeg blev ramt. Et prik i armen, og det var det for mig. Som mor kan jeg levende forestille mig min mormors angst, da hun så sin lille pige ligge der og ikke kunne bevæge sig. Der var ingen vaccine, ingen hjælp, de kunne blot håbe på det bedste.

Min generation har haft uhørt gode forhold sammenlignet med tidligere generationer. Vi har været heldige.

Som min mormor dengang, så venter jeg nu utålmodigt på vaccinen. Corona er ikke så slem som polio, men den rammer alligevel os alle, uden at vi nødvendigvis bliver smittede. For den rammer os på vores frihed.

Det är så lätt att ta friheten för given, när man aldrig har blivit fråntagen den.

Jeg håber inderligt, at 2021 bliver et bedre år. Et år, der indebærer en eller anden form for ‘tilbage til normalen’. Erfaringerne fra 2020 gør mig på sin vis rigere og klogere, for jeg er blevet mindet om ikke at tage noget for givet. Det er en vigtig reminder om at vi skal gi’ den én over nakken og se at få en masse oplevelser ind under frakken. Fordi det er oplevelserne sammen, man savner allermest, når mulighederne tages fra én.

I 2021 håber jeg på, at vaccinen bliver startskuddet til et år med rejser og oplevelser med familie og venner. Jeg ved, at det er mørkest før daggry, og måske derfor føles denne lockdown ikke så slem som den første. Vi skal bare over på den anden side. Sammen ❤️

Und dann feiern wir ‘ne fette Party

Laden alle unsre Freunde ein

Steh’n extra ganz dicht beieinander

Und stoßen an aufs Zusammensein

Alt und jung und groß und klein

Keiner mehr zuhaus allein

Weißt du, wovon ich grad am liebsten träum’?

Dass du mich weckst und sagst, “Es ist vorbei!”

– Sarah Connor “Bye Bye”

Endelig i Italien ❤️

Åh, Italien .. jeg har savnet dig! Jeg er SÅ lykkelig for at være her, og at opleve, at du er okay 😍

Da vi kom frem til hotellet i Italien i juli, havde vi det sådan. Det jublede indeni os. Vi fik den varmeste velkomst af de to søstre, der ejer hotellet. De var overraskede og meget glade for at se os igen. Overraskede, fordi vi først afbestilte vores ophold pga. regeringens slingrekurs – og siden bookede vi sommerferie hos dem igen, da regeringen gav grønt lys.

De er okay, søstrene og deres familie. Ingen har været syge her. Siden sidste år har den ene søster fået en datter – og den anden søster venter en dreng til december! Hotellet er også okay, selvom hele forsæsonen blev aflyst – de fik en del afbestillinger og ombookinger til senere på året, men især tyskerne har mod på at rejse ud, og de har booket alle ledige værelser resten af sæsonen. SÅ skønt ❤️

Da vi landede i poolen, føltes det som at blive genfødt. Vandet var lige omkring 30C, og det var så overvældende det hele lige der – så jeg kom til at græde. Tænk, at alle er okay her, og vi er her – ! Det er SÅ godt!! Livet er godt. Det bliver godt igen. Det gør det.

Planlægger du (også) en tur til Norditalien til sommer, så læs flere tips her.

Laterpost fra sommeren 2020 ❤️

Næsten 21 år efter – når tiden nu er vigtig!

Næsten 21 år efter min mors død, er der kommet ny behandling af den type kræft hun døde af; småcellet lungekræft. Den mest dødelige type lungekræft. Dengang var det sådan, at efter 5 år var kun 5% fortsat i live, ikke helbredt.

På engelsk hedder det oat cell lung cancer, fordi der ikke er tale om én afgrænset svulst men en masse kræftsvulster, der ligner havregryn på en scanning. Det kan derfor ikke opereres ud, og det spreder sig lynhurtigt. Småcellet lungekræft har en kortere fordoblingstid, hurtigere vækst og tidligere udvikling af metastaser end storcellet lungekræft. Det er et forløb, der er kort, hårdt, aggressivt og som oftest dødeligt indenfor 1/2-2 år.

Min mor fik kemo, og det slog kræften ned, men den voksede eksplosivt tilbage efter hver kemo. Hun fik stråler for at slå kræften tilbage, da hun tilsidst ikke tålte mere kemo. I oktober stod det klart, at hun ville dø af det. Ikke engang 3 måneder senere døde hun.

Den nye medicin helbreder ikke, men giver 7 måneder længere at leve i. Min mor døde blot 10 måneder efter diagnosen, så 7 måneder ekstra havde betydet alverden. Hun havde fået foråret med, lidt af sommeren, og min fars 60 års fødselsdag. Måske havde hun nået at møde sin svigerdatter. Det havde været uvurderligt med den ekstra tid.

At sige farvel på 3 måneder er urimelig kort tid, og det har sat sig spor i vores liv. Det var som en granat midt i vores familie, og vi har ikke formået at hele vores familie efter det.

“Nye studier viser, at disse lungekræftpatienter opnår 7 måneder ekstra levetid. Det er uvurderlig lang tid for en uhelbredeligt syge lungekræftpatient og de pårørende. Så jeg er glad på patienternes vegne”

Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse

Derfor gør det mig glad på andres vegne, at de kan få 7 måneder længere med deres mor eller far. For mig er det vigtigt, at vi bliver ved med at forske og blive bedre til at behandle. Derfor er jeg også på 21. år medlem af Kræftens Bekæmpelse. Det har der altid været plads til i mit budget ❤

Endelig en smag af sommer på sommerferiens dag 6

Det blev 2. juli, og det blev sommer for en dag. Som morgenen skinnede solen mellem store grå skyer, og den evindelige blæst havde lagt sig lidt. Det var varmt i solen, og det smagte lidt af sommer. Vi spiste morgenmad udenfor igen, og det var dejlig lunt. Til at begynde med var der skyer, men op ad formiddagen kom solen mere og mere frem. Vi lagde os udenfor, først under tæpper, siden uden og til sidst sprang vi op for at ta’ til stranden.

Vi gik ned til vores egen strand 400 meter væk, men vi kunne ikke se stien ud i vandet. Knægten skar sin fødder på muslinger under vandet, og min mands skinneben blev flænset helt op, så vi valgte at gå en lille kilometer hen ad stranden til badebroen ved Kragemosevej.

Vi badede fra badebroen for enden af Kragemosevej i Ebbeløkke, og det var helt perfekt. Ude for enden af broen var der den lækreste sandbund. Vandet var køligt, men dejligt forfriskende i den varme sol. Det føltes E N D E L I G som sommer.

Til frokost hentede vi smørrebrød fra Ostebørsen i Nykøbing og sad på terrassen og nød nogle dejlige velsmurte madder. Vi lagde os i solen og dasede det meste af eftermiddagen.

Om aftenen havde vi bestilt bord på Rørvig Kro, og derfor satte vi kursen mod Rørvig igen ved spisetid. Læs alt om den fortryllende solrige lune danske sommeraften på Rørvig Kro med fantastisk mad her og sjældent smuk solnedgang med candyfloss-skyer over Ebbeløkke.

Da vi havde spist, kørte vi en tur ud til Dybesø i Rørvig for at se solnedgangen over Kattegat, men ombestemte os og fræsede i Rema 1000 inden lukketid for at sikre os en Nivea After Sun til vores møre røde skind.

Sommeren kom så pludseligt og uventet, at vi ikke engang nåede at få solcreme på 😀 Desværre var sommerdagen blot en enlig svale, og enlig svale gør som bekendt ingen sommer

11 år

Tillykke med de 11 år i dag, skat! Elleve år!! Du er fantastisk, klog, stærk, modig, ærlig, passioneret. Jeg elsker at opleve verden med dine øjne. Du ser klart, dit blik for retfærdighed er skarp, og du står op for din sag.

Men jeg synes, at det går for stærkt. Alt for hurtigt. Vi fejrer allerede din fødselsdag igen. Du blev 10 for et minut siden, og jeg er kun lige kommet tilbage fra barsel, ikke? Alle børn er søde, men du er helt speciel, min store skat!

Du blev født en smuk sommerdag, og måske er det derfor, at det er sommeren, der bor i dit sind. Du har de mest tindrende blå stjerneøjne og det lysende smil, som gør mig glad helt ind i hjertet. Du har et glad sind, du kan blive så begejstret og så utrolig vred. Dit humør ser man tydeligt, du er altid helt ærlig.

Dine venner bor dybt i dit hjerte, og det gør vi også. Det gør ondt, når du ikke ser dine venner i lang tid. Dit hjerte er så stort og rent. Så fuld af kærlighed og lykke, fuld af appetit efter livet.

Men tiden er kommet, hvor vi forældre rykker lidt ned ad hitlisten. Om dagen er du så stor og fri og uafhængig – du går selv ud og handler. Du er ofte væk hele dagen. Om aftenen er du stadigvæk nogle gange lille og så putter du dig mellem os. Jeg elsker det hele, og jeg ved, at det er på lånt tid.

Du har en støjende natur, og det er svært herhjemme – man kan tydeligt høre dig gennem både vægge og lukkede døre. Du er bogstaveligt ved at eksplodere, hvis al energien ikke kan komme ud. Du råber af din Ipad og af spillene, der driller. Du hader at tabe, og din frustration er til at tage og føle på. Internettet er sløvt, spillet lacker, de andre er noobs …

Du nørder Star Wars og ønskede dig alle filmene til din fødselsdag. På YouTube ser du alle mulige nørdede film om Star Wars. Du fortæller levende om Obi Van Kanobi, Karl Johan (som jeg troede Kai Lo Wen hed?) og Mester Yoda. Jeg forsøger at følge med, men jeg er en noob, så du ryster på hovedet og griner af mig.

Du gror og vokser, og dine tænder falder ud. Dit hår er vildt og brunt, og dine cowboybukseknæ er tit grønne, når du kommer hjem fra skole. De bukser, jeg lige har købt til dig, er lige så lange som mine. Din nye cykel er lige så stor som min – da jeg så det, nev det i mit hjerte. Dine sko er kun 2 numre mindre end mine, og du når mig til skulderen. Jeg kan hvile mit hoved på dit, når du står foran mig. Du er stærk, og du er fantastisk. Jeg kan ikke følge med, det går alt for hurtigt. Jeg vil kramme og kysse dig, men ellers tak, for kys er klamme og klistrede. Kramme vil du heldigvis stadigvæk.

At vække dig om morgenen er fantastisk. Jeg siger ‘psst’ til dig, og jeg sniger mig til at kysse dig let, før du vågner og afværger mine kys. Jeg krammer dig og roder dig i håret. Du er ikke let at vække om morgenen, og nogle gange kryber du helt ind til mig og putter, for du ved, at jeg nyder det – og så får du et lille ekstra blund tæt ind til mig, før jeg igen siger ‘psst’ i dit øre og kilder dig.

Jeg bliver konstant overrasket af dig. Og forbløffet. Mit lille barn, der nu er en stor dreng. Det er vanvittigt. Jeg er spændt på at se, hvilken fantastisk person du udvikler dig til. Jeg er ikke bekymret for dig. Kun når du cykler .. og .. og ..

Jeg elsker dig min store skat!
Tillykke med fødselsdagen!

❤️

Gensyn med Westendorf

Vi spiste frokost på Hotel Post i Westendorf. Vi fik den legendariske Wurstsalat med en perlende kold Almdudler til.

Almdudler

Bagefter fik vi en Apfelstrudel og en Milchkaffee. Det var hyggeligt på Hotel Post, men der var nærmest ikke andre end os.

Wurstsalat
Apfelstrudel mit Schlag ❤️

Vi mindedes vores fantastiske ferier i Westendorf med 40C varme, blå himmel, grønne enge og højt solskin. Jeg husker som var det igår, da vores søn legede i haven ved Hotel Post, mens vi sad i kastanietræernes skygge og pustede ud. Jeg husker også regnvejr – meget af det.

Knægten husker kun det gode. Han var ked af det, han ville gerne blive i Westendorf, selvom det regnede. Han begyndte at græde, for han savner vores fantastiske ferier med hygge på vores dejlige værelse, ture med bjergbanen, de mange eventyr med Alpinolino, Timok og Ellmi og masser af svømmeture i hotellets pool og i det nærliggende fribad. Han ønsker sig bare tilbage. Vi krammede ham. Østrig og Westendorf vil altid have en særlig plads i vores hjerter. Altid.

Dengang ❤️

Da vi havde spist frokost, gik vi en runde i byen. Vi var forbi alle de kendte steder og gader. Byen var en skygge af sig selv. Det hjalp heller ikke på det, at regnen tog til. Jeg har aldrig før set så tunge og mørke skyer hænge så lavt over byen. Nærmest symbolsk 😢

Vi gik forbi Hotel Jakobwirt, som har været ramme om vores mange skønne ferier. Der var lukket på ubestemt tid, stod der på skiltet. Lyset var slukket, der var intet liv, stole på bordene i restauranten og ingen blomster i altankasserne.

Hotellet var øde, forladt og trist, og det var ikke kun dér. Byen virkede forladt og øde. De betaler en høj pris for Coronakrisen her. Hele sommersæsonen mister de. Vi kan køre væk fra det og holde ferie et andet sted, men det er jo folks levebrød.

Det er virkelig hårdt at se et sted, vi holder så meget af og har så gode minder fra, i den tilstand. Et eller andet sted håber man jo, at alt bliver som før. At vi en dag kan ta’ tilbage dertil og alt er som før. Men det er tydeligt, at Corona’en koster dyrt her. Der er lukket butikker, caféer og hoteller i regionen, og mange kæmper. Kommer turisterne tilbage? Og hvornår?

Så det niver i hjertet. Og når drengen græder af savn, og han bare vil ha’ sin barndomsferier tilbage, ja så begynder jeg også at græde … så vi sad alle tre og talte om ferierne i Westis, med tårer i øjnene. Åhh…

På gensyn Westendorf ❤️

Juli-listen

Det altoverskyggende tema i juli er sommerferie, fødselsdage og weekendture ❤️

  • Vi skal nyde de sidste dage i sommerhuset i Ebbeløkke
  • Vi kører til Hannover på lørdag – med lidt medvind kan vi nå at runde Tysklands største Primark
  • Videre til Würzburg søndag
  • Og final destination; Bardolino, vores hotel og vores to værtinder; de sødeste søstre ❤️
  • Pause i Pegnitz
  • Til slut en uge i Berlin med shakshuka på Spreegold, frokost på Thai Inside, solskinstimer på den blå legeplads, kaffe hos Father Carpenter, en tur i Zoo og dumplings på Yumcha Heroes og meget mere …
  • Fejre 11 års fødselsdag den allerførste hverdag
  • Fejre min fars 80 års fø’s i Rørvig 2 dage efter
  • Tilbage til hverdagen
  • Rundtur på Christiansborg
  • Weekend i Rørvig med min veninde
  • Til Bornholm på den sidste julidag.

Et smut til Århus

Jeg var et smut til Århus onsdag-torsdag. Det er A L T for længe siden sidst.

Jeg skal tilbage hertil – og familien skal med!

  • For vi skal i Den Gamle By og vise knægten alle de hyggelige huse og gader – også det fra vores barndom med Guldkorn på hylden
  • Vi skal se ARoS og Plakatmuseet – og gå en tur på Den Uendelige Bro
  • Bade på Den Permanente, hvis vejret er godt
  • Spise fransk på L’Estragon og gå en tur i Klosterstræde og Mejlgade
  • Nyde at der er noget så stemningsfyldt, smukt, levende og unikt som en å midt i en levende by
  • Ta’ fotos af havnen gennem Endless Connection
  • Shoppe i Salling og i de mange hyggelige butikker i byen
  • Vi boede på Ferdinand ved åen. Det perfekte udgangspunkt for at udforske Århus! Dejlig udsigt over Århus’ tage og domkirkens tårn ❤️

Ja, det var ikke en imponerende liste – for jeg kender ikke så meget til Århus. Endnu! Så hvis du har et Geheimtipp, så kast det gerne i en kommentar 🙏🏼