At gĂ„ ud i forĂ„rsaftenen, glad i lĂ„get og ikke frysende, efter en hyggelig og tankevĂŠkkende aften i dejlige damers selskab er bare .. vidunderligt! Tak Julia og I andre đđŒ
Jeg var fyldt til bristepunktet i mit hoved og mit hjerte ligesĂ„. Det var en dejlig aften. Sjov, tankevĂŠkkende og lĂŠrerig. Vi stĂ„r tĂŠrsklen til liv med teenager herhjemme. Nu er jeg bedre forberedt. Og i hvert fald ikke alene .. andre kvinder gĂ„r foran og kommer efter â€ïž
Hvad sker der i forÊldreskabet, nÄr ens barn bliver teenager?
Hvor flytter forÊldrerollen sig hen, og hvad betyder det for hele familien, nÄr man bor sammen med en vulkan, der potentielt kan flytte de tektoniske plader i familien, inden nogen har nÄet dagens fÞrste kop kaffe?
Hvordan sikrer man at familien, forÊldrene og mÄske endda teenageren har de bedste muligheder for at trives, lÊre og mÞde hinanden? Det har Julia Lahme IKKE alle svar pÄ, men hun har nogle bud pÄ hvordan bÄde teenagere, forÊldre, smÄ og store sÞskende, kan lÊre at danse pÄ vulkaner og forhindre at dÞrene smÊkker hÄrdt i.
Foredraget kommer omkring kulturhistoriske strÞmninger, som mÄske kan inspirere til at forstÄ hvad teenagefasen i dag bestÄr af, men ogsÄ med indsigter til at forstÄ, hvad det egentligt er, vi krÊver af forÊldreskabet i verden i stadig forandring.
Et overraskende foredrag med personlige betragtninger, eftertÊnksomhed og den rÄ mÊngde humor, der krÊves for at komme igennem ogsÄ denne fase i livet. Sammen.
Det her indlÊg har taget mig lidt tid at skrive, for det er surt at konstatere, at vi som familie har spildt optjente feriedage og 7.300 kroner pÄ en pÄskeferie, der gÄr over i historien som vores vÊrste ferie.
Vi skulle have sparet pengene og vÊre blevet hjemme. Det er den korte version. Det stod helt klart, da vi kÞrte hjem i snestormen i pÄskemandag. Og det vÊrste er, at hvis vi havde taget os tid til at overveje det forinden, sÄ ville vi have kunnet tÊnke os frem til, at det ville blive sÄdan. Men vi glÊdede os og vores forventninger var helt oppe.
Coronanedlukningen gÞr, at alt det med oplevelser er begrÊnset. Det var et vilkÄr, men ikke et vilkÄr vi for alvor havde tÊnkt konsekvenserne igennem af, inden vi tog afsted. Vi bookede sommerhuset, fÞr restriktionerne blev forlÊnget, dengang det sÄ lysere ud. Men sÄ blev restriktionerne forlÊnget, og man kan ikke afbestille et sommerhus. Javist, vi fangede krabber, gik ture, lÞb ture, spillede minigolf, Uno og Olsen, og vi besÞgte nogle jÊttestuer. Fint nok. Alle andre oplevelser var lukket ned.
Normalt spiser vi ofte ude pĂ„ vores ferier, men det var lukket ned – og det vidste vi godt i forvejen. Jeg ved simpelthen ikke, hvad vi havde forestillet os. Vi hentede take away burgers i en termoboks en enkelt gang. Vi hentede ogsĂ„ noget afkĂžlet persisk mad, som sikkert havde smagt godt, mens det var frisklavet. Det var da udmĂŠrket. Vi var ved at grĂŠde af glĂŠde over at kunne fĂ„ en virkelig god flat white pĂ„ Odden.
Udlejningssommerhus med indbyggede overraskelser
SĂ„ er der det med udlejningssommerhuse .. der er altid nogle indbyggede overraskelser. Jeg forventer, at der i et sommerhus, der udlejes i starten af lunefulde april, er bĂ„de varme, mobildĂŠkning og internet – prĂŠcis som jeg forventer koldt og varmt vand og et tag over hovedet. Det er the basics. Hygiejnefaktor.
Hygge som i gamle dage – uden internet og mobildĂŠkning
Vi kunne ikke streame nogen form for film, vi kunne ikke lÊse nyheder pÄ mobilen og knap nok tale i telefon, sÄ ringe var forbindelsen til omverden. Internettet virkede ikke inde i huset, men var noget bedre i annekset. Det betÞd, at vores sÞn var der, hvor internettet var. Nemlig i det andet hus.
Jeg prÞvede ihÊrdigt at lave den fotobog, som vi havde planlagt at fÊrdiggÞre i pÄsken, men svartiderne var sÄ lange pÄ nettet, at jeg tilsidst blev edderspÊndt hidsig. Min mand opgav alt digitalt og kastede sig over sine bÞger. Vi havde forestillet os, at vi i det mindste var sammen i det samme sommerhus.
Men sÄ kan vi jo altid hygge os sammen over en god film
Og sÄ er det jo altid dejligt med frisk luft og en gÄtur ved havet
Lunefuldt og drilsk Aprilvejr er jo noget, man burde ta’ med i sine planer. Men ikke os. PĂ„skeferien startede jo sĂ„ fint med sol og forĂ„rsvarme, men i lĂžbet af ugen ĂŠndrede vejret sig fra dejlige +17C og solskin til isnende -2C og snestorm.
De fleste dage blÊste en iskold kuling ind fra havet, og det var simpelthen Sà koldt at gÄ langs stranden. De ture vi gik, var iskolde og blev kortere end normalt. Det var pÄ ingen mÄde vejr til at opholde sig lÊnge udendÞrs, udover den fÞrste dag, hvor det til gengÊld var fantastisk at sidde i solen i en solkrog og nyde varmen.
Efter en kold gÄtur kan vi hygge os i et varmt sommerhus
Varmepumpen kunne slet ikke varme huset op. Der var fodkoldt i stuen, selvom der 25C om kinderne. Vi kunne ikke have varmepumpen tĂŠndt om natten, fordi den fik husets vĂŠgge til at brumme som en fiskekutter. Der var hverken en hyggelig brĂŠndeovn eller en effektiv radiator i stuen. Der var bare k-k-koldt! Har jeg i Ăžvrigt nĂŠvnt, at huset var udstyret med sommerdyner?
Heldigvis sover man godt med al den friske luft
Det bliver et nej herfra. Min sÞvnkvalitet lÄ mellem 65 og 75%. Normalt mellem 85-98%. Varmepumpen lÞd som en fiskekutter i vÊggen lige bag min hovedpude, hver gang den gik i gang. Og nogen (spÞgefugle) har sat en alarm i husets termometer til at ringe klokken 00:55 hver nat.
En nat vÄgnede jeg ved, at nogen/noget skrabede kraftigt pÄ hushjÞrnet. Formentlig den rÄbuk, der intensivt stangede lÞs pÄ havens trÊer og buske for at skrÊlle huden af sit nye gevir. Hyggeligt, men det var godt, at jeg ikke havde et gevÊr den nat klokken 3.
Efter en god nats sĂžvn er det godt med godt morgenbrĂžd
Godt morgenbrÞd er en absolut mangelvare i den landsdel. Der er begrÊnset adgang til forskellige former for kernefri bakeoff-lÞsninger fra diverse supermarkeder. Det krÊver, at man er pÄ pletten inden 8.
Vi mÄtte forhÄndsbestille (og betale) til hele ferien for at sikre os morgenbrÞd. Bageren i Svinninge er en gammeldags bager, og det udvalg, der blev transporteret til Odden, var de mest klassiske kernefri og (efter min mening) kedelige varianter.
Hvorfor bestilte I ikke varer pÄ Nemlig?
Normalt er det hyggeligt at handle i de lokale butikker, men al hyggen var som stÞvsuget bort af ekstrem Coronafrygt dyppet i et tykt lag indestÊngt frustration over alle de andre. Lange kÞer pÄ gÄgaden, kÞ udenfor Netto, varemangel og tomme hylder, samt vrede medborgere.
“Hvorfor bestilte I ikke varer pĂ„ Nemlig?” spurgte min veninde i telefonen efter ferien. Det har jeg faktisk ikke noget godt svar pĂ„. DĂ„rlig forberedelse. Og det opsummerer vist meget godt, hvorfor vores pĂ„skeferie ikke blev, som vi forventede.
Jeg sĂ„ pĂ„ et tidspunkt et rĂžrende interview med Marie Brixtofte, og da Mofibo foreslog mig hendes bog “Bolsjefilosofi og andre leverĂ„d”, trykkede jeg pĂ„ play.
SĂ„ pĂ„ mine gĂ„ture lĂŠste Marie selv bogen hĂžjt for mig. Da jeg var cirka halvvejs i bogen, var jeg klar over, at denne bog er vigtig for mig. Jeg skrev jeg bogen pĂ„ min Ăžnskeseddel til min 49 Ă„rs fĂždselsdag. Jeg var sĂ„ heldig at fĂ„ den af min mand â€ïž
Det er en sÄ fantastisk bog. SidelÞbende med at jeg har lyttet, har jeg ogsÄ lÊst i min hard copy og highlightet det, jeg skal huske. Og det er ikke sÄ lidt, for det er en klog bog.
Marie Brixtofte som person, og med den rygsÊk hun bÊrer med sig, giver bogen et ekstra niveau af trovÊrdighed for mig. Hun har testet sine egne rÄd og viden pÄ egen krop og sind, og hun byder ind med personlige beretninger. Det er ikke bare teori.
Jeg er virkelig begejstret! Jeg har nu lĂŠst bogen, men jeg er langt fra fĂŠrdig med den. Den kommer til at leve med mig, og den kommer til at hjĂŠlpe og pĂ„virke mig og mine. Det er nemlig det, den kan. Bolsjefilosofi er faktisk bare en god ven med en masse indsigt – og hvem kan ikke bruge en bolsjefilosofisk ven?
MÄske skal jeg nÊvne, at man ikke behÞver at have haft en kaotisk opvÊkst for at fÄ noget godt ud af bogen.
I lÞbet af sÄdan en gennemsnitsopvÊkst (som min) i et parcelhus i BirkerÞd i 80erne blev der puttet lidt af hvert ned i min rygsÊk. Der er ikke lutter lagkage i min rygsÊk. Udover en masse gode ting, sÄ ligger ogsÄ bl.a. mindrevÊrd, skam, konfliktskyhed, autoritetstro, usikkerhed, dÄrlig selvtillid, impostersyndrom samt en form for spiseforstyrrelse i min rygsÊk.
Bogen har hjulpet mig til at forholde mig til min bagage. Jeg kan mĂ„ske komme overens med, at det er der, og at det er mit ansvar at bruge det – eller blot bĂŠre det med videre uden at det skal fĂ„ lov til at styre mit liv. Den tanke kan jeg godt li’.
Bolsjefilosofi og andre leverÄd er en bog om vores rygsÊk, den usynlige rygsÊk med alle vores erfaringer og summen af vores liv. Hvordan vi selv har ansvaret for den, ogsÄ selvom den blev pakket af vores forfÊdre og vores forÊldre. Vi valgte ikke selv, hvad der blev pakket ned i rygsÊkken, men vi vÊlger selv, hvordan vi vil bruge det, der ligger dernede.
Bogen tager fat i nogle af de ting, mange af os bÞvler med i livet. Det kan vÊre temaer som Êngstelighed, ensomhed, dÄrlig samvittighed, lavt selvvÊrd og sorg. Som lÊser fÄr du en hel buffet af fiduser, finter, modeller, redskaber og vÊrktÞjer, som alle fungerer som en vejviser til et bedre liv med fÊrre benspÊnd.
I et sprudlende, letlÊseligt og dybt personligt sprog videregiver Marie Brixtofte livsvigtige, eksistentielle erfaringer fra sÄvel sin opvÊkst som fra sin psykolog- praksis. Der er nye vinkler at hente for alle, og det er ikke kun unge og voksne med en vis dysfunktionel baggrund, der vil finde guldkorn pÄ hver eneste side af denne vÊsentlige bog om at udfordre sin skÊbne og forandre sin tilgang til mÄden at leve sit liv pÄ.
– omtale af Marie Brixtoftes bog “Bolsjefilosofi og andre leverĂ„d”
I marts hÄber jeg pÄ forÄrssol og lidt lune timer. I marts vil jeg nemlig
nyde forÄrssolen og gÄ 10.000 skridt om dagen (fra et gennemsnit pÄ 3000 skridt er det ambitiÞst)
forberede pĂ„skeferien i sommerhus ved havet – nedtĂŠllingen er i gang!
spise stenbiderrogn pÄ blinis med den fedeste creme fraiche, rigelig rÞdlÞg og ikke andet til aftensmad mindst en gang i forÄret
ordne vores altan. Pakke julelys ned og smide halvt afbrÊndt julemand ud. Smide den stol ud som fik et stort hul, da en dansk vand eksploderede i frostvejret. Feje, vaske gulvet, fjerne gamle blade og resten af juletrÊets nÄle.
fÊrdiggÞre fotobogen for fÞrste halvdel af 2020 og starte pÄ 2020 del 2.
I 1986 var isen pĂ„ den nĂŠrliggende sĂž sikker i en hel mĂ„ned. Det var den bedste mĂ„ned i min barndom. Jeg skĂžjtede hver dag, og jeg fandt ud af, at jeg rent faktisk var god til noget sport. Sport var ellers forbundet med nederlag for mig indtil da, men nĂ„r jeg skĂžjtede, fungerede min krop perfekt. Jeg faldt ikke over mine egne fĂždder eller knĂŠ – at danse pĂ„ skĂžjter var legende let og fantastisk.
Med den fĂžlelse i kroppen var jeg her – 35 Ă„r senere – fast besluttet pĂ„ at stĂ„ pĂ„ skĂžjter igen. Jeg lĂ„nte min venindes 40 Ă„r gamle meget slatne skĂžjter, ekviperede sĂžnnen med et par Bauer ishockeyskĂžjter kĂžbt pĂ„ Reshopper, pakkede en taske med varm chokolade, marshmellows og gifler – og SĂ satte vi kursen mod min barndoms sĂž.
SĂžnnen var hurtigt afsted, for han fangede lynhurtigt teknikken. Hans skĂžjter var perfekte til ham. De stĂžttede hans ankler perfekt, og de var skarpt slebne. Wusj, afsted!
Jeg stod fint pĂ„ skĂžjter. Jeg lĂžb ikke ligefrem pĂ„ skĂžjter. Jeg har nok udviklet mig til tilskuer đ Men jeg prĂžvede. Jeg skĂžjtede lige sĂ„ stille rundt, fik fornemmelsen af det – og Ăžnskede mig et par andre og mere stabile skĂžjter. Jeg strammede snĂžrebĂ„ndene endnu mere for at stabilisere mine ankler – og prĂžvede igen. Det var lidt bedre, for sĂ„ vrikkede mine ankler ikke helt sĂ„ meget. Men efter kort tid gjorde mine fĂždder djĂŠvelsk ondt, jeg svedte af anstrengelse, og det var da ogsĂ„ blevet tid til varm kakao med marshmellows pĂ„ sĂžbredden lige der i solen, hvor man kunne sidde med Ă„ben jakke âïž
Men jeg gjorde det! Jeg stod pĂ„ skĂžjter! Jeg slog mig ikke halvt fordĂŠrvet! Jeg kan godt! Og jeg ville kunne gĂžre det bedre med et par gode skĂžjter og masser af Ăžvelse. NĂŠste gang der er is pĂ„ sĂžerne, skal jeg have et par nye skĂžjter med mere stĂžtte, âž
Det var lidt af en overvindelse at taâ overtĂžj, hue, halstĂžrklĂŠde og varme stĂžvler pĂ„ og gĂ„ ud af dĂžren efter aftensmaden i buldermĂžrke, men der er jo lysfestival i KĂžbenhavn. I de her Coronatider er det jo sĂ„ som sĂ„ med festivaller og oplevelser, sĂ„ vi var klar đ€·đ»ââïž
Den kÞbenhavnske lysfestival varer 3 uger i februar, og byder pÄ en masse spÊndende lysinstallationer forskellige steder i byen.
Vi gik en fin og pivkold tur langs havnefronten, fĂžrst hen til BĂžlgen og bagefter hen til BĂžrsen og tilbage til Blox.
Lysfestivallen er en god undskyldning til at gÄ en tur i kulden. IsÊr Lille Langebro og BÞlgen var fin i mÞrket. Og den kulÞrte krystal.
Der var mange mennesker, uden at det var for mange. Men det var SĂ koldt, sĂ„ husk jeres varmeste gear! Minus 5 og en frisk brise fra Sibirien đ„¶
Og download appâen, sĂ„ I kan finde de fedeste lysvĂŠrker. Eneste minus er, at der er lidt langt at gĂ„ mellem lysinstallationerne, nĂ„r chillfaktoren ligger pĂ„ minus 13-14C âïžđâïž
Hvor skal jeg starte? Her er jo liv. Eller mĂ„ske er det snarere eksistens? For ordet liv antyder noget livligt aâla det, der foregĂ„r i en myretue. SĂ„dan er det (heller) ikke her. Vi eksisterer, fĂ„r det bedste ud af dagene, men venter egentlig bare pĂ„, at tiden gĂ„r, og âdetâ bliver bedre.
I store trÊk kÞrer det med hjemmeskolen mellem 8 og 14 hver dag. Vi hÄber, at knÊgten lÊrer det, han skal, men det er ikke det vigtige for os lige nu. Trivsel er vigtigst. Han glÊder sig usigelig meget til at komme i skole igen og lege med sine venner. Hans sociale liv er fuldstÊndig lagt ned, for der gÄr uger mellem, at han ser en jÊvnaldrende irl. SÄdan er det, nÄr der ikke er nogle sÞskende.
Han kommer ikke sĂŠrlig tit udenfor, men det er i virkeligheden ikke sĂ„ forskelligt fra os andre. Vi stĂŠser jo heller ikke rundt pĂ„ villavejene i regn, slud og mĂžrke. Det ville ellers pynte at kunne blogge om al vores aktivitet đ
Til gengĂŠld lider vi ikke af skĂŠrmskam her hos os. Jeg har bemĂŠrket det ret meget pĂ„ TV og pĂ„ blogs pĂ„ det seneste. ForĂŠldre, der skĂŠrmskammer sig pĂ„ deres bĂžrns vegne – og tit ogsĂ„ pĂ„ deres egne vegne. Frem med den nihalede og sĂ„ basher mange sig selv pĂ„ ryggen, for “jeg burde jo ikke sidde sĂ„ meget med den skĂŠrm …” For nogle er det skamfuldt, nĂ„r man selv og/eller ens bĂžrn er pĂ„ skĂŠrm hele dagen i skolen PLUS mere eller mindre resten af dagen i fritiden.
Hvorfor mon skÊrme er sÄ syltet ind i skam? Jeg skal ikke kloge mig pÄ hvorfor, men jeg kan tilvejebringe, at her hos os er der ingen skÊrmskam. Det er helt bevidst.
Vi er mere online end normalt, mere pÄ mobiler, mere pÄ Mac/gamerpc, vi streamer mere, ser mere flow-TV, vi lÊser bÞger analogt og pÄ Mofibo. Det er, som det er, og det er helt okay.
For det er ekstraordinÊre tider nu. Det er ikke nu, at vi vÊlger at fastholde dogmer og principper og ihÊrdigt forsÞger at lave en paladsrevolution. Vi skal ikke lÊsse mere ovenpÄ Coronaens frustrerende dynd. Det handler om, at vi skal helskindet igennem, isÊr mentalt. Det handler om at finde en vej, der fungerer for os. Vi gÄr efter at holde fokus pÄ trivsel og sÞger at minimere risikoen for frustration, konflikter og problemer. Situationen er frustrerende nok i forvejen.
Jeg ser det som vores vigtigste opgave at fokusere pÄ at sejle sikkert igennem et svÊrt farvand. Ude pÄ den anden side er der smult vande og godt vejr. Der skal vi hen. Det betyder, at her og nu skal vi holde sammen, og det skal vÊre rart og hyggeligt. Vi gÞr alle vores bedste i en presset tid. Uden skam. SÄdan fÄr vi bedst hverdagen til at fungere.
NedtĂŠllingen til 2021 er for alvor i gang. De fleste vil nok mene, at vi har oplevet (overlevet?) et anderledes og fuldstĂŠndig vanvittigt Ă„r. En hel generation af mennesker har aldrig oplevet et Ă„r som dette, hvor sundhed pludselig blev den allervigtigste parameter, og en sygdom fyldte det hele.
Mine forÊldre oplevede polioepidemien. Min mor blev alvorligt syg med polio som barn. Hun mistede et helt skoleÄr, og hun havde senfÞlger resten af livet. En af min fars venner har en arm, der visnede pga polio. Alle kendte nogen, der blev ramt.
Jeg blev vaccineret mod polio, og min mor behÞvede ikke at frygte, at jeg blev ramt. Et prik i armen, og det var det for mig. Som mor kan jeg levende forestille mig min mormors angst, da hun sÄ sin lille pige ligge der og ikke kunne bevÊge sig. Der var ingen vaccine, ingen hjÊlp, de kunne blot hÄbe pÄ det bedste.
Min generation har haft uhĂžrt gode forhold sammenlignet med tidligere generationer. Vi har vĂŠret heldige.
Som min mormor dengang, sÄ venter jeg nu utÄlmodigt pÄ vaccinen. Corona er ikke sÄ slem som polio, men den rammer alligevel os alle, uden at vi nÞdvendigvis bliver smittede. For den rammer os pÄ vores frihed.
Det Àr sÄ lÀtt att ta friheten för given, nÀr man aldrig har blivit frÄntagen den.
I 2021 hĂ„ber jeg pĂ„, at vaccinen bliver startskuddet til et Ă„r med rejser og oplevelser med familie og venner. Jeg ved, at det er mĂžrkest fĂžr daggry, og mĂ„ske derfor fĂžles denne lockdown ikke sĂ„ slem som den fĂžrste. Vi skal bare over pĂ„ den anden side. Sammen â€ïž
Ă h, Italien .. jeg har savnet dig! Jeg er SĂ lykkelig for at vĂŠre her, og at opleve, at du er okay đ
Da vi kom frem til hotellet i Italien i juli, havde vi det sĂ„dan. Det jublede indeni os. Vi fik den varmeste velkomst af de to sĂžstre, der ejer hotellet. De var overraskede og meget glade for at se os igen. Overraskede, fordi vi fĂžrst afbestilte vores ophold pga. regeringens slingrekurs – og siden bookede vi sommerferie hos dem igen, da regeringen gav grĂžnt lys.
De er okay, sĂžstrene og deres familie. Ingen har vĂŠret syge her. Siden sidste Ă„r har den ene sĂžster fĂ„et en datter – og den anden sĂžster venter en dreng til december! Hotellet er ogsĂ„ okay, selvom hele forsĂŠsonen blev aflyst – de fik en del afbestillinger og ombookinger til senere pĂ„ Ă„ret, men isĂŠr tyskerne har mod pĂ„ at rejse ud, og de har booket alle ledige vĂŠrelser resten af sĂŠsonen. SĂ skĂžnt â€ïž
Da vi landede i poolen, fĂžltes det som at blive genfĂždt. Vandet var lige omkring 30C, og det var sĂ„ overvĂŠldende det hele lige der – sĂ„ jeg kom til at grĂŠde. TĂŠnk, at alle er okay her, og vi er her – ! Det er SĂ godt!! Livet er godt. Det bliver godt igen. Det gĂžr det.
PlanlÊgger du (ogsÄ) en tur til Norditalien til sommer, sÄ lÊs flere tips her.
NÊsten 21 Är efter min mors dÞd, er der kommet ny behandling af den type krÊft hun dÞde af; smÄcellet lungekrÊft. Den mest dÞdelige type lungekrÊft. Dengang var det sÄdan, at efter 5 Är var kun 5% fortsat i live, ikke helbredt.
Min mor fik kemo, og det slog krÊften ned, men den voksede eksplosivt tilbage efter hver kemo. Hun fik strÄler for at slÄ krÊften tilbage, da hun tilsidst ikke tÄlte mere kemo. I oktober stod det klart, at hun ville dÞ af det. Ikke engang 3 mÄneder senere dÞde hun.
Den nye medicin helbreder ikke, men giver 7 mÄneder lÊngere at leve i. Min mor dÞde blot 10 mÄneder efter diagnosen, sÄ 7 mÄneder ekstra havde betydet alverden. Hun havde fÄet forÄret med, lidt af sommeren, og min fars 60 Ärs fÞdselsdag. MÄske havde hun nÄet at mÞde sin svigerdatter. Det havde vÊret uvurderligt med den ekstra tid.
At sige farvel pÄ 3 mÄneder er urimelig kort tid, og det har sat sig spor i vores liv. Det var som en granat midt i vores familie, og vi har ikke formÄet at hele vores familie efter det.
âNye studier viser, at disse lungekrĂŠftpatienter opnĂ„r 7 mĂ„neder ekstra levetid. Det er uvurderlig lang tid for en uhelbredeligt syge lungekrĂŠftpatient og de pĂ„rĂžrende. SĂ„ jeg er glad pĂ„ patienternes vegneâ
Jesper Fisker, adm. direktĂžr i KrĂŠftens BekĂŠmpelse
Derfor gĂžr det mig glad pĂ„ andres vegne, at de kan fĂ„ 7 mĂ„neder lĂŠngere med deres mor eller far. For mig er det vigtigt, at vi bliver ved med at forske og blive bedre til at behandle. Derfor er jeg ogsĂ„ pĂ„ 21. Ă„r medlem af KrĂŠftens BekĂŠmpelse. Det har der altid vĂŠret plads til i mit budget â€
Det blev 2. juli, og det blev sommer for en dag. Som morgenen skinnede solen mellem store grĂ„ skyer, og den evindelige blĂŠst havde lagt sig lidt. Det var varmt i solen, og det smagte lidt af sommer. Vi spiste morgenmad udenfor igen, og det var dejlig lunt. Til at begynde med var der skyer, men op ad formiddagen kom solen mere og mere frem. Vi lagde os udenfor, fĂžrst under tĂŠpper, siden uden og til sidst sprang vi op for at ta’ til stranden.
Vi gik ned til vores egen strand 400 meter vÊk, men vi kunne ikke se stien ud i vandet. KnÊgten skar sin fÞdder pÄ muslinger under vandet, og min mands skinneben blev flÊnset helt op, sÄ vi valgte at gÄ en lille kilometer hen ad stranden til badebroen ved Kragemosevej.
Vi badede fra badebroen for enden af Kragemosevej i EbbelĂžkke, og det var helt perfekt. Ude for enden af broen var der den lĂŠkreste sandbund. Vandet var kĂžligt, men dejligt forfriskende i den varme sol. Det fĂžltes E N D E L I G som sommer.
Til frokost hentede vi smÞrrebrÞd fra OstebÞrsen i NykÞbing og sad pÄ terrassen og nÞd nogle dejlige velsmurte madder. Vi lagde os i solen og dasede det meste af eftermiddagen.
Om aftenen havde vi bestilt bord pÄ RÞrvig Kro, og derfor satte vi kursen mod RÞrvig igen ved spisetid. LÊs alt om den fortryllende solrige lune danske sommeraften pÄ RÞrvig Kro med fantastisk mad her og sjÊldent smuk solnedgang med candyfloss-skyer over EbbelÞkke.
Da vi havde spist, kĂžrte vi en tur ud til DybesĂž i RĂžrvig for at se solnedgangen over Kattegat, men ombestemte os og frĂŠsede i Rema 1000 inden lukketid for at sikre os en Nivea After Sun til vores mĂžre rĂžde skind.
Sommeren kom sĂ„ pludseligt og uventet, at vi ikke engang nĂ„ede at fĂ„ solcreme pĂ„ đ DesvĂŠrre var sommerdagen blot en enlig svale, og enlig svale gĂžr som bekendt ingen sommer…
Tillykke med de 11 Är i dag, skat! Elleve Är!! Du er fantastisk, klog, stÊrk, modig, Êrlig, passioneret. Jeg elsker at opleve verden med dine Þjne. Du ser klart, dit blik for retfÊrdighed er skarp, og du stÄr op for din sag.
Men jeg synes, at det gÄr for stÊrkt. Alt for hurtigt. Vi fejrer allerede din fÞdselsdag igen. Du blev 10 for et minut siden, og jeg er kun lige kommet tilbage fra barsel, ikke? Alle bÞrn er sÞde, men du er helt speciel, min store skat!
Du blev fÞdt en smuk sommerdag, og mÄske er det derfor, at det er sommeren, der bor i dit sind. Du har de mest tindrende blÄ stjerneÞjne og det lysende smil, som gÞr mig glad helt ind i hjertet. Du har et glad sind, du kan blive sÄ begejstret og sÄ utrolig vred. Dit humÞr ser man tydeligt, du er altid helt Êrlig.
Dine venner bor dybt i dit hjerte, og det gÞr vi ogsÄ. Det gÞr ondt, nÄr du ikke ser dine venner i lang tid. Dit hjerte er sÄ stort og rent. SÄ fuld af kÊrlighed og lykke, fuld af appetit efter livet.
Men tiden er kommet, hvor vi forĂŠldre rykker lidt ned ad hitlisten. Om dagen er du sĂ„ stor og fri og uafhĂŠngig – du gĂ„r selv ud og handler. Du er ofte vĂŠk hele dagen. Om aftenen er du stadigvĂŠk nogle gange lille og sĂ„ putter du dig mellem os. Jeg elsker det hele, og jeg ved, at det er pĂ„ lĂ„nt tid.
Du har en stĂžjende natur, og det er svĂŠrt herhjemme – man kan tydeligt hĂžre dig gennem bĂ„de vĂŠgge og lukkede dĂžre. Du er bogstaveligt ved at eksplodere, hvis al energien ikke kan komme ud. Du rĂ„ber af din Ipad og af spillene, der driller. Du hader at tabe, og din frustration er til at tage og fĂžle pĂ„. Internettet er slĂžvt, spillet lacker, de andre er noobs …
Du nÞrder Star Wars og Þnskede dig alle filmene til din fÞdselsdag. PÄ YouTube ser du alle mulige nÞrdede film om Star Wars. Du fortÊller levende om Obi Van Kanobi, Karl Johan (som jeg troede Kai Lo Wen hed?) og Mester Yoda. Jeg forsÞger at fÞlge med, men jeg er en noob, sÄ du ryster pÄ hovedet og griner af mig.
Du gror og vokser, og dine tĂŠnder falder ud. Dit hĂ„r er vildt og brunt, og dine cowboybukseknĂŠ er tit grĂžnne, nĂ„r du kommer hjem fra skole. De bukser, jeg lige har kĂžbt til dig, er lige sĂ„ lange som mine. Din nye cykel er lige sĂ„ stor som min – da jeg sĂ„ det, nev det i mit hjerte. Dine sko er kun 2 numre mindre end mine, og du nĂ„r mig til skulderen. Jeg kan hvile mit hoved pĂ„ dit, nĂ„r du stĂ„r foran mig. Du er stĂŠrk, og du er fantastisk. Jeg kan ikke fĂžlge med, det gĂ„r alt for hurtigt. Jeg vil kramme og kysse dig, men ellers tak, for kys er klamme og klistrede. Kramme vil du heldigvis stadigvĂŠk.
At vĂŠkke dig om morgenen er fantastisk. Jeg siger ‘psst’ til dig, og jeg sniger mig til at kysse dig let, fĂžr du vĂ„gner og afvĂŠrger mine kys. Jeg krammer dig og roder dig i hĂ„ret. Du er ikke let at vĂŠkke om morgenen, og nogle gange kryber du helt ind til mig og putter, for du ved, at jeg nyder det – og sĂ„ fĂ„r du et lille ekstra blund tĂŠt ind til mig, fĂžr jeg igen siger ‘psst’ i dit Ăžre og kilder dig.
Jeg bliver konstant overrasket af dig. Og forblÞffet. Mit lille barn, der nu er en stor dreng. Det er vanvittigt. Jeg er spÊndt pÄ at se, hvilken fantastisk person du udvikler dig til. Jeg er ikke sÄ bekymret for dig. Kun nÄr du cykler .. og .. og ..
Jeg elsker dig min store skat! Tillykke med fĂždselsdagen!
Vi spiste frokost pÄ Hotel Post i Westendorf. Vi fik den legendariske Wurstsalat med en perlende kold Almdudler til.
Almdudler
Bagefter fik vi en Apfelstrudel og en Milchkaffee. Det var hyggeligt pÄ Hotel Post, men der var nÊrmest ikke andre end os.
Wurstsalat Apfelstrudel mit Schlag â€ïž
Vi mindedes vores fantastiske ferier i Westendorf med 40C varme, blĂ„ himmel, grĂžnne enge og hĂžjt solskin. Jeg husker som var det igĂ„r, da vores sĂžn legede i haven ved Hotel Post, mens vi sad i kastanietrĂŠernes skygge og pustede ud. Jeg husker ogsĂ„ regnvejr – meget af det.
KnĂŠgten husker kun det gode. Han var ked af det, han ville gerne blive i Westendorf, selvom det regnede. Han begyndte at grĂŠde, for han savner vores fantastiske ferier med hygge pĂ„ vores dejlige vĂŠrelse, ture med bjergbanen, de mange eventyr med Alpinolino, Timok og Ellmi og masser af svĂžmmeture i hotellets pool og i det nĂŠrliggende fribad. Han Ăžnsker sig bare tilbage. Vi krammede ham. Ăstrig og Westendorf vil altid have en sĂŠrlig plads i vores hjerter. Altid.
Dengang â€ïž
Da vi havde spist frokost, gik vi en runde i byen. Vi var forbi alle de kendte steder og gader. Byen var en skygge af sig selv. Det hjalp heller ikke pĂ„ det, at regnen tog til. Jeg har aldrig fĂžr set sĂ„ tunge og mĂžrke skyer hĂŠnge sĂ„ lavt over byen. NĂŠrmest symbolsk đą
Vi gik forbi Hotel Jakobwirt, som har vÊret ramme om vores mange skÞnne ferier. Der var lukket pÄ ubestemt tid, stod der pÄ skiltet. Lyset var slukket, der var intet liv, stole pÄ bordene i restauranten og ingen blomster i altankasserne.
SĂ„ det niver i hjertet. Og nĂ„r drengen grĂŠder af savn, og han bare vil haâ sin barndomsferier tilbage, ja sĂ„ begynder jeg ogsĂ„ at grĂŠde … sĂ„ vi sad alle tre og talte om ferierne i Westis, med tĂ„rer i Ăžjnene. Ă hh…
Det altoverskyggende tema i juli er sommerferie, fĂždselsdage og weekendture â€ïž
Vi skal nyde de sidste dage i sommerhuset i EbbelĂžkke
Vi kĂžrer til Hannover pĂ„ lĂžrdag – med lidt medvind kan vi nĂ„ at runde Tysklands stĂžrste Primark
Videre til WĂŒrzburg sĂžndag
Og final destination; Bardolino, vores hotel og vores to vĂŠrtinder; de sĂždeste sĂžstre â€ïž
Pause i Pegnitz
Til slut en uge i Berlin med shakshuka pĂ„ Spreegold, frokost pĂ„ Thai Inside, solskinstimer pĂ„ den blĂ„ legeplads, kaffe hos Father Carpenter, en tur i Zoo og dumplings pĂ„ Yumcha Heroes og meget mere …
Fejre 11 Ă„rs fĂždselsdag den allerfĂžrste hverdag
Fejre min fars 80 Ă„rs fĂžâs i RĂžrvig 2 dage efter
Jeg var et smut til Ă rhus onsdag-torsdag. Det er A L T for lĂŠnge siden sidst.
Jeg skal tilbage hertil – og familien skal med!
For vi skal i Den Gamle By og vise knĂŠgten alle de hyggelige huse og gader – ogsĂ„ det fra vores barndom med Guldkorn pĂ„ hylden
Vi skal se ARoS og Plakatmuseet – og gĂ„ en tur pĂ„ Den Uendelige Bro
Bade pÄ Den Permanente, hvis vejret er godt
Spise fransk pĂ„ LâEstragon og gĂ„ en tur i KlosterstrĂŠde og Mejlgade
Nyde at der er noget sÄ stemningsfyldt, smukt, levende og unikt som en Ä midt i en levende by
Taâ fotos af havnen gennem Endless Connection
Shoppe i Salling og i de mange hyggelige butikker i byen
Vi boede pĂ„ Ferdinand ved Ă„en. Det perfekte udgangspunkt for at udforske Ă rhus! Dejlig udsigt over Ă rhusâ tage og domkirkens tĂ„rn â€ïž
Ja, det var ikke en imponerende liste – for jeg kender ikke sĂ„ meget til Ă rhus. Endnu! SĂ„ hvis du har et Geheimtipp, sĂ„ kast det gerne i en kommentar đđŒ
mammalade 