Torsdag havde knægten 38 i feber, fredag lå feberen på febergrænsen, men nu med snotnæse. Så jeg meldte ham syg igen fredag. Snotnæsen hænger ved endnu og har heldigvis ikke smittet mig – så vi holder os indenfor på sofaen også her på 4. dagen.

Tirsdag havde jeg et møde med en kollega, der havde feber, ondt i halsen og en imponerende Cecilhoste. Havde hun været et barn, havde børnehaven ringet efter hendes forældre. Men vi voksne ved jo bedre. Hun ville gå tidligt og tage til lægen og få penicillin. Efter vores møde. Jeg mindede hende om, at penicillin kun forkorter halsbetændelsen med en dag, og at samme effekt nok kan opnås ved at lægge sig syg og slappe af i stedet for at stresse rundt og smitte andre. Jeg ved, at hun synes, at jeg var irriterende at høre på.

Nu har jeg så en imponerende Cecilhoste. Jeg har ikke længere ondt i halsen, men hosten – den er her endnu. Den holder mig vågen om natten, og jeg er træt nu.

Træt af at folk ikke kan finde ud af, at det er mangel på respekt og omtanke for andre, samt dårlig opdragelse at tage syg på arbejde og udsætte sine kolleger for smitte, når man kan arbejde hjemmefra. Lad nu være. Din krop taler til dig.

Jeg ved det godt. Da jeg var mest stresset, anså jeg også jobbet for vigtigere end helbredet. Jeg sad også på arbejde med halsbetændelse og hostede og harkede. Min daværende chef fik nethindeløsning og fik opsat særlige mørklægningsgardiner og fik opsat skærmen at vise absurd store bogstaver. Selvom lægen havde beordret hvile og intet skærmarbejde. Så kunne jeg ikke så godt lægge mig med en gemen halsbetændelse, tænkte jeg dengang. Forkert. Min chef burde være gået foran og have sygemeldt sig. Mentaliteten er jo helt syg. Det kunne have kostet ham synet.

Jeg havde en anden chef engang, og han sagde halvt for sjov halvt i alvor; ‘ingen tjener penge på en syg medarbejder’.

Det er ok, hvis du lægger dig syg, når du er syg. Javist, det føles som at man svigter, snyder og pjækker, og man har den sorteste samvittighed og tænker ‘jeg kunne måske godt alligevel…’
Men la’ vær’ – hold virus hjemme, hvor den ikke smitter andre.

For os har det betydet en weekend, hvor vi har siddet i sofaen og hygget med Ramasjang mysteriet, te og figenmadder.