Mandag morgen vækkede vækkeuret mig – jeg var helt smadret. Jeg hostede og hostede og hostede hele natten og holdt alle om mig vågne. Jeg havde jo forestillet mig, at jeg var frisk – men jeg meldte mig syg og dykkede ned under dynerne igen. Knægten sov til klokken 10, og han var heller ikke frisk. Snottet stod stadig ud af ham som fontæne. Vi var så sølle, og vi blev hjemme – først i sengen, og siden på sofaen under et tæppe.

NU satser jeg på at være frisk i morgen, så jeg kan komme tilbage til hverdagen og få styr på nogle af alle de ting, jeg skal nå inden jul.