Nissen flytter ind

Heldigvis viste det sig, at nissen er flyttet ind igen her den 1. December og planlægger at holde jul her. Han havde en Thomas Tog chokoladekalender med, og det var et kæmpehit hos vores søn.

Da vi havde læst 3. kapitel i “Villads fra Valby holder Jul” her til aften, slukkede jeg lyset, og han krøb ind til mig og lukkede øjnene. Han var næsten faldet i søvn, da han pludselig slog øjnene helt op og udbrød ‘vi må op igen, vi skal give nissen lidt grød, mor!’ Jeg kyssede ham og lovede ham at sætte grød til nissen lidt senere, så grøden er frisk.

Måske dukker fru Nis også op, når der kommer mad på bordet?