Her efter årets 2. arbejdsdag har jeg et helt enormt stort behov for ferie. Jeg er helt flad. Blev vækket af vækkeuret mandag morgen, havde en solid hovedpine, som trods aspirin nægtede at gå væk.

Her til aften var jeg først hjemme ved 18-tiden, for jeg har så meget at lave. I morgen har vi aftenarrangement. Og så er den uge snart gået, og jeg har ikke fået udrettet særlig meget herhjemme.

Det er som om alle projekter står på hold. Jeg er supereffektiv på job, men ineffektiv hjemme; jeg når kun lige de mest almindelige hverdagsting; smøre madpakke, læse med knægten, fjolle og putte ham. Så falder jeg selv i seng og vågner helt bombet op.

Jeg ville have starter på Skyhøj i går, men jeg brugte en time eller mere på at finde mit adgangskort til træningsrummet. Jeg havde en idé om at det lå i en lomme, så jeg gennemgik alle jakker, min skuffe … En gang til. Og igen. Jeg var rasende på mig selv over at være så sjusket, og jeg var tæt på at splitte det hele ad. Det lå i min taske. Helt logisk.

Jeg droppede at komme i gang med Skyhøj. Det var sengetid, og jeg var fyldt med negativ energi. Jeg brugte min aften på at rode hysterisk rundt i mit rod. Tåbeligt.

Skyhøj må blive i næste uge, når årets første sindssyge uge er overstået.

I dag opdagede jeg så, at det var pms. Super …