Her til aften sad vi og skulle til at spise. Knægten spurgte ‘hvad er det?’ og pegede på kyllingen. Vi svarede ‘kylling’, hvor til han med en skøn blanding af lige dele væmmelse og forfærdelse malet i ansigtet svarede, at dét ville han IKKE spise. ‘Det er synd for kyllingen!’ sagde han sørgmodigt. Han smagte dog på en lillebitte bid, og så spiste han en masse ovnstegte kartofler og peberfrugt.

Forældre er barnets forbillede – forældres valg af mad påvirker barnets valg

Sådan er det. For andre. Hvordan vi så er endt op med et barn, der er ikke bare er dyreaktivist, men også vegetar, aner vi ikke. Men det er sødt, og vi prøver at respektere det – og så snige kød ind alligevel.