I dag solgte jeg vores prikke Marie-Marolle klapvogn, som helt indtil i sommer har været med os på ferie. Det er jo selvfølgeli bare en ting, men alligevel også en god ven. I dag kom der en frisk og glad mormor og fortalte, at den var til hendes barnebarn, når hun var på besøg. Hun skulle være storesøster snart.

Vi har været så glade for marolleklapvognen, der er så mange gode ferieminder knyttet til den. Men der er ingen grund til at beholde den længere, for knægten er for stor til den – og vi kan ikke få flere børn. Og vores drengs mormor kom aldrig ud at trille med sit barnebarn, fordi hun døde længe inden han blev født.

Så derfor niver det lidt i hjertet, når der kommer en frisk og glad mormor og køber den .. men mest af alt er det skønt at komme af med den. Tanken om at der igen kommer liv i klapvognen er dejlig, og jeg håber, at den er med til at give dens lille nye bruger en masse fantastiske ture og oplevelser.

Her på billedet snupper knægten sig en lur i skyggen i sin marolle klapvogn, mens vi sidder og nyder en let frokost på Nola’s i Volkspark am Weinberg forrige sommer.