Jeg fik lokket knægten med ud i det skønne vejr efter frokost. Vi gik over og pumpede min cykel, som også var helt flad, og så cyklede vi en tur rundt om blokken. Vi kørte over i skoven, og der mødte vi en af knægtens bedste venner og hans far. Uden at stoppe eller se sig tilbage kørte knægten med dem hjem. ‘Hej-hej’ råbte han over skulderen.

Så stod jeg dér med frisk luft i ansigtet og i dækkene og tænke “hmmm, hva’ så?” ved tanken om et par timers vundet fritid. Det var alt for godt vejr til bare at køre hjem, så jeg cyklede en tur i det skønne vejr. Det blev til små 13 kilometers cykeltur. Over alt på gaderne mødte jeg smilende glade mennesker – alle var ude at gå tur eller pusle i deres haver. Stemningen, humøret og energien var ændret med et trylleslag. I går var det vinter, i dag er sommeren her næsten. Jeg kunne have cyklet i timevis.

Da jeg kom hjem ryddede jeg lidt op, smurte madpakke (skrid mandag, vi gider dig ikke allerede) og gjorde klar til en ny uge. Jeg cyklede ned og hentede knægten – og blev mødt af et “øøuuv, allerede?”

Nu ligger han og sover – jeg fik mig også en lille rar powernap – og jeg venter på, at min søde mand skal komme hjem fra sin rejse. Jeg har købt vores favoritforårsbebuder til os; stenbiderrogn, fed fraiche, rødløg og blinis. Ja, det bliver måske lidt sent at spise den slags, men jeg har savnet ham ❤