Jeg sov lidt længe i dag, for jeg sov omkring klokken 2:30. Efter en sindssygt hyggelig aften med mine gamle bedste veninder fra folkeskolen med masser af snak, grin, god mad, rosé, ripasso og en enkelt mojito.

Jeg var så rørt (kombi med snalret), at jeg var ved at tude af glæde over denne aften på vejen hjem. Vi har ikke set hinanden i mange år. Kun i glimt og på Facebook. Efter et øjeblik var det som om årene forsvandt, og det føltes som om det bare var et øjeblik siden vi sidst sad sammen og grinede. Jeg så på uret første gang klokken lidt over 1, tiden forsvandt bare …

Fire veninder, fire veje, fire fantastiske kvinder med fælles base i fire vidt forskellige liv. Det føltes så skønt – som at komme hjem fra en lang rejse.