Det geniale ved Kong Frederiks valgsprog er, at det ikke er hans alene, men vores. Man skal nemlig være (mindst ) to til at være forpligtet og forbundet. Folket og han. Dig og mig. Os og dem. Vi og de. Kongen og folket.
Det virker kun, hvis vi er med ham. Hvis du er med ♥️
Jeg er.
‘Forbundne, forpligtet, for kongeriget Danmark’
Kongehuset. Hvilken værdi har det? Du kan regne på det i Excel. Kalkulere brand value og big brand status. Det tal, du kommer frem til, stemmer ikke.
For mig føles det i hjertet. At slægter skal følge slægters gang.
Hvis du stadig ikke forstår det efter i dag, så er det lidt synd 😅
Kongehuset, konge- og dronningerækken, vores land, folk og historie, min familie, din, dig og mig .. vi er knyttet sammen.
For mig har kongehuset ikke en materiel værdi, men er et system af rødder, som knytter generationer sammen og binder fremtiden sammen med fortiden.
Vi er ikke historieløse, vi har en fælles historie fint knyttet sammen med kongefamilien.
Før mig har min mor vinket til kongen i København efter krigen.
Min farmor var adelig, troede hun. Men vores navn anvendes af to slægter, og vi stammer fra fattige kulsviere i Schlesien 💪🏽 Men min farmor var begejstret for den smukke unge prinsesse fra Sverige, der stjal prinsens hjerte.
Husk at dele dine fortællinger med dine børn. I morgen er i dag historie. For mig vil det for altid være en dag, jeg vil mindes med glæde. Vi sagde farvel til en dronning, og vi fik en konge. Vi fejrede dagen og gjorde den ekstraordinær og til et vigtigt minde for os alle 3 herhjemme i fælleskab med dig derude i kongeriget Danmark. Fordi vi også er forbundne, forpligtede, for kongeriget Danmark.
♥️👑🇩🇰
