Jeg vågnede lidt over 2 i nat, og så kunne jeg ikke sove mere. Jeg blev sulten, jeg var træt, men søvntoget kørte forbi igen og igen. Jeg havde ikke forventet det. Men jeg burde måske have forventet det.

I dag skal vi sætte min fars urne ned. Det betyder det helt sidste farvel til min far. Han lægges til hvile hos min mor i dag, og vi sætter punktum for hans liv. Ikke punktum på fortællingen om min far, for der er mange gode minder og fortællinger, som lever videre sammen med os. Et absolut sidste farvel.

Vi er efterladte, og det føles også sådan. Jeg føler mig virkelig efterladt. Min far og mor ligger på kirkegården i eftermiddag. De er væk for altid, og det er svært. Min far var på sin vis min livline til min mor. Vi talte tit om hende. Han kendte hende bedst, han kendte hende før mig og længere end jeg.

Nu er mine forældre døde. På samme måde som mine bedsteforældre, min faster og onkler, som alle var del af min barndom.

Der er et helt stort og fuldstændigt fantastisk hold af pårørende på den anden side, som jeg måske møder igen en dag 🕊️