Jeg gider ikke drikke alkohol længere🍹
Det er ikke, fordi jeg er tørlagt alkoholiker.
Og nej, jeg er heller ikke gravid eller i bil.
Jeg vælger bare alkohol fra.
Ellers tak!
Hvorfor drikker du ikke? Det handler om flere ting, men først og fremmest pga. mit helbred. Alkohol er et opløsningsmiddel og et klasse A kræftfremkaldende stof. Præcis som asbest og rottegift – og det prøver man jo at undgå, ikke?
Når min krop bliver forgiftet af selv små mængder alkohol, får jeg slemme tømmermænd. Det kan vare et par dage, før min krop genvinder balancen og ikke længere er forgiftet. Symptomerne på madforgiftning og alkoholforgiftning er de samme – for det er det samme, der sker; man indtager noget, som forgifter kroppen.
Ja, jeg har haft det sjovt med alkohol – jeg har prøvet lidt af hvert, turdet mere, dummet mig mere og også kommet alvorligt til skade. Mine ledbånd i anklerne er for altid skadet af en enkelt aften, hvor jeg i meget høje hæle gik gennem en mørk skov i en kæmpe brandert. Alle ledbånd i mine ankler tog skade. Ikke ét eneste af mine ledbånd i anklerne var uskadt efter den aften.
Og det er faktisk en af årsagerne: At jeg ændrer mig som person, når jeg drikker. Det gør du også. Dit sande jeg bliver blurret af alkohol. Og det er for nemt at træffe dårlige beslutninger og sige dumme ting. Du kender det sikkert.
En lille en for at fejre at det er mandag/tirsdag…. Hygge. Fjerne hæmningerne. Arj, kom nu.
Slappe af med et glas vin. Glemme hverdagens stress. Ta’ en lille en at sove på.
Jeg er ikke fanatiker, og jeg har også sagt ja tak til et glas indimellem og kommer sikkert også til at gøre det fremover – men glasset ender tit med at stå tilbage på bordet. Urørt. Jeg har simpelhen mistet lysten efter jeg fandt ud af, hvad alkohol gør ved kroppen. Intet alkoholforbrug er risikofrit, skriver Sundhedsstyrelsen, og det er der dokumentation for.
Og jeg elsker, at jeg ikke skal hen til onsdag, for jeg igen er i balance. At jeg er klar i hovedet og har overskud. At mit barn ikke kender til at få et spritlugtende lidt for langt fuldemandskram af sin mor. Det er noget af det værste børn ved – fuldemandskrammet og utrygheden. For de mærker, at du er anderledes, og det føles utrygt, at du ikke er, som du plejer, efter et glas vin eller to.
Jeg prædiker ikke for nogen, men når du spørger mig: “hvorfor drikker du ikke?”, så spørger jeg dig: “hvorfor drikker du?”. Alle må gøre lige præcis som de har lyst til – også jeg.
Til at starte med er det lidt underligt. Tomt og uvant, efter at jeg i årevis har drukket, fordi det gør alle jo. Efter noget tid tænker man ikke over det længere. Det er bare den nye normal.
