At leve livet forlæns og forstå det baglæns .. det er det, man gør i min alder. Ting giver mening. Og ja, meget giver ikke mening, og vi forstår efterhånden, at det er meningsløst. Alligevel higer vi efter den røde tråd i vores liv.

Inspireret af denne serie tænker jeg også på, hvad jeg ville have skrevet til mig selv som 18-årig. Måske kommer der et blogindlæg med det en dag.

Men prøv at læse dette brev fra Casper til Casper, 18 år.

Det vækker genklang i mig, fordi jeg har oplevet meget af det samme, og ja, det handler om mennesker og for mig i allerhøjeste grad kærlighed.

En kærlighed, jeg søgte udenfor mig selv i mange år, fordi jeg ikke elskede mig selv. Som var svær, gjorde ondt og nær fik kål på mig.

Måske er det ikke så tosset at skrive et brev til 18-årige Gitte … men jeg ville nok ikke have haft ro nok på til at læse det til ende 🥳😝