I dag er det hele 9 år siden, at min mor blev begravet. På nogle områder føles 9 år som rigtig lang tid, men det føles slet ikke som om det er 9 år siden, at jeg sidst så min mor. Lige netop nu savner jeg hende ekstra meget. Det ville være dejligt at dele graviditeten med hende. Hun ville have glædet sig så meget på vores vegne, og hun ville have været en fantastisk mormor.

På sin vis føler jeg lidt, at jeg står lidt alene med min graviditet sådan ‘kvindemæssigt’ for heldigvis har jeg min kæreste. I min familie er der ikke så mange kvinder at tale med om det, og de fleste af mine veninder har ikke børn.

Det havde bare været rart at have en kvinde i min familie at snakke med! Det savner jeg af og til rigtig meget, men sådan er vilkårene, når ens egen familie er ret begrænset. Jeg kringler den og får talt med den veninde, jeg har, som har børn – og så min svigermor og min kærestes svigerinde.