Mere og mere går det op for mig, at det her overhovedet ikke drejer sig om mig og mit liv. Jeg er appendix i Nicholas Carls liv – og det er fint nok. For det er jo sådan det skal være med sådan en lille størrelse. Det gælder bare om at finde ud af det og acceptere det. Jeg havde troet, at der var mere plads til at være mig end der rent faktisk er.

Jeg havde for eksempel troet, at jeg kunne foretage mig noget udover NC – gå til træning, mor+barn træning for eksempel, gå på café, gå i babybio osv. Sådan så jeg også får nogle oplevelser, samtidig med at Nicholas Carl lærer at være med. Men jeg kan simpelthen ikke. Jeg orker det typisk ikke.

I dag for eksempel – jeg skulle på posthuset, samt købe noget grønt til at lave mad til NC af. Men hele den plan røg i vasken, da NC gav sig til at skrige i 1 1/2 time, uvist af hvilken årsag. Det endte med, at vi faldt udmattede i søvn sammen på sengen. Begge to med tårevædede kinder. Efter sådan en tur er det så som så med overskuddet. Så gælder det om at komme stille og roligt gennem resten af dagen.

Så det handler måske bare om at arbejde med accepten af, at det er sådan her. Så bliver jeg måske gladere og mere tilfreds. Lige nu er jeg understimuleret, indebrændt, alt for tit trist og så keder jeg mig. Samtidig med at jeg ikke når andet end ….. at stå op, give NC babs, ren mås og tøj på, selv tage et bad hver anden dag, spise havregrød, lægge NC til middagslur, surfe på nettet, vaske tøj, tømme opvaskemaskine, rydde op, spise en bolle med pølse, give NC ren mås, lave frokost til ham, fodre ham, vaske skåle rent, tørre op efter hans madorgie, lege med ham på gulvet, lægge ham til middagslur, Allan kommer hjem, jeg leger lidt med NC, vi ser lidt fjernsyn, NC får babs, jeg lægger ham til hans sene lur, jeg laver mad til ham, jeg giver ham mad, vaske skåle rent, tørre op efter hans madorgie, Allan laver som oftest mad til os, jeg sætter tempoet ned sammen med NC, jeg spiser med en træt pylret NC på armen, jeg skifter ham, giver ham nattøj på, giver ham mad på sengekanten, lægger ham i seng – og så har jeg fri til at surfe på nettet, skrive blog, tale i telefon, vaske tøj, ordne flasker og ordne køkkenet. Indtil første natamning omkring klokken 23. Skide spændende!

Nå, så vågnede han fra sin sene lur – jeg er på igen!