Bedsteforældredag

Så kom den igen, invitationen til bedsteforældredag i børnehaven. I år betyder det noget, det der med at vise sin børnehaven til sine bedseforældre. Men der er ingen bedsteforældre, der kan komme med. Her hos os er det ikke fordi bedsteforældrene har travlt med alt muligt andet og ikke har tid. Vores bedsteforældre er blevet for gamle, og denne gang kan ingen af dem deltage, selvom de gerne ville.

Knægten kender jo godt sine bedster og ved godt, at de ikke kan komme i år. Han har aldrig kendt til at have friske bedster. Han ved godt, at morfar ikke kan køre så langt – og han ved også godt, at farmor er syg og bor på en slags hospital. Egentlig tror jeg ikke, at han er skuffet, for sådan er det jo bare. Selvom de ikke er verdens mest aktive bedster, så savner han dem trofast, når han ikke har set dem et stykke tid.

Jeg er ked af det på hans vegne med den bedsteforældredag, så jeg tager 1/2 fridag, bager en kage og tager afsted til bedsteforældredag, så vores knægt ikke sidder der alene mellem alle sine kammerater og deres bedster. Mon ikke vi bliver de yngste bedster til bedsteforældredag?

4 Comments

  1. Jette siger:

    Jeg synes også, bedsteforældredag er én af de sværeste dage i børnehaven. Begge mine forældre er døde – mormor ville have ELSKET at deltage, men nåede det desværre ikke. Morfar nåede at være med storebror et enkelt år. Min svigerfar har vi også mistet – han nåede også at være med storebror en enkelt gang. Forrige år var vores søn så heldig at have sin fætter og kusine på 16 og 18 med, og det var et stort hit, og alle pigerne blev forelskede i vores fætter 🙂 I år var de forhindrede til lillesøsters bedsteforældredag, og farmor ønskede ikke at deltage(!), så det blev far, der tog en halv fridag…

    Liked by 1 person

    1. Fru K siger:

      Hej Jette!
      Selvom det lyder helt forkert, så er jeg glad for at høre om andre i samme situation. På et forældremøde foreslog jeg at det hed familiedag – af hensyn til dem uden bedsteforældre. Det blev bare skudt ned totalt, for man kan jo bare tage den med, man vil. Og så er det vel ikke sværere? Til det vil jeg bare sig JO – og du fatter ikke en meter, før dine forældre er borte, fru kernefamilie – og dit eget barn står alene på bedsteforældredag. Det ER big deal for små drenge. Det er faktisk virkelig ekskluderende!

      Som det også er at invitere til forældrekaffe kl 15. Ikke alle forældre har fri kl 14. Det var et sidespring.

      Kram herfra og TAK fordi du er der og forstår ❤

      Like

  2. Sus siger:

    Det er langt fra alle, der er vokset op i en kernefamilie med bedsteforældrene lige om hjørnet. Jeg er vokset op med bedsteforældre, der boede 3000 km væk. Jeg tror, at det kan tælles på begge hænder, hvor meget jeg så dem gennem min barndom. Farfar døde før jeg kunne huske ham. Min morfar døde kort efter min første erindring af bedsteforældrebesøg. Jeg havde ikke set min mormor i 2 år, da hun døde. Nu har jeg kun min farmor tilbage, og det er 3 år siden jeg set hende sidt. Som den ældste i en søskendeflok på 5, er jeg den der husker bedsterne bedst, selvom jeg næsten ikke har været sammen med dem. Det er trist, men sådan skulle det nu engang være for os.

    Like

    1. Fru K siger:

      Du har helt ret, vi er en del uden kernefamilie. Vores familie er en atomfamilie – sprængt i tusind stykker 😉
      Jeg er selv vokset op med nærværende bedsteforældre, så jeg ved, hvad det betød for mig. Jeg ville selvfølgelig ønske, at min søn skulle opleve det samme, men sådan er det ikke. Det er kun mig, der er ked af, at han ikke kommer til at opleve det, tror jeg. Selv virker han ikke ked af det, når han konstaterer ‘morfar taler ikke med mig’. Han forstår nemlig godt, at morfar er gammel og bliver hurtigt træt.
      Knus til dig og din familie 🙂

      Like

Der er lukket for kommentarer.