NC hviler ikke ligefrem på laurbærrene … Knap har han lært at kravle, før han nu også rejser sig op og kanter sig rundt langs bordplader og lignende. Han benytter sig af enhver lejlighed til at rejse sig op af bordben, stole, skamler, vægge, senge…

I går mærkede jeg, at han trak i mine bukser, hvorefter han pludselig krammede mine knæ bagfra, mens jeg stod og vaskede op … jeg blev helt blød om hjertet, da jeg mærkede hans små bløde arme om mine knæ og hans lille næse i min knæhase.

Bagdelen ved denne nye opdagelse er, at han reagerer fuldstændig som nedenfor beskrevet … han gider ikke rigtig at sidde i sin stol og spise, så de hyggelige måltider er erstattet af skrig og skrål. Han vågner 117 gange om natten og står i sengen og skriger for at blive taget op.

I nat sov han 1/2 time ad gangen, hvorefter han stod og skreg. Hver gang fik jeg ham til at sove i løbet af 10 minutter – 1 1/2 time. Videre friske og veludhvilede var vi derfor ikke ligefrem i morges… Resten af dagen var NC ved siden af sig selv; superpylret og urolig. Pyyyh ha!

Når først børn er kommet op at stå, går det op for dem, at de ikke mere er fuldstændigt kontrolleret af omgivelserne.

Et barn, der hidtil har spist sin mad med stor entusiasme, kan pludselig nægte at spise selv yndlingsmaden, fordi han eller hun ikke vil finde sig i at blive holdt fast i sin høje stol.

Andre børn, der plejer at sove 11 timer i træk om natten, kan pludselig finde på at vågne og skrige en eller to gange hver nat, fordi de vil op.

Læs lidt mere her om at komme op at stå

Som om det ikke er nok, er han blevet meget mere morsyg bare sammenlignet med i går. Det er helt grotesk, men også meget dejligt, at han elsker mig så højt!

Da jeg dristede mig til at tage et brusebad imorges, stod han i sin seng og skreg i vilden sky og rakte teatralsk armene ud efter mig. Så det blev et meget kort og forjaget brusebad, hvorefter jeg snuppede ham op i min favn.