Igen i nat har jeg sovet elendigt, fordi jeg blevet vækket hver time af NC. I dag skal jeg gøre rent i hele hytten, lave mad og have gæster i aften. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg græd af udmattelse i sengen imorges og var parat til at aflyse det hele. Når NC sover skal jeg farte omkring som en hvid tornado, selvom jeg burde ligge og sove, så jeg ikke gaber allerede inden desserten i aften. Og så er det, jeg når frem til baggrunden bag dagens titel “morskab” … for jeg synes, at morskaben for en stor dels vedkommende forsvinder med morskabet.

Mit sociale liv er blevet kraftig reduceret – det er den morskab, jeg mener, forsvinder med morskabet. Når jeg har veninder på besøg, går det tit op i skrig og skrål – og veninderne skynder sig hjem klokken 21:30. Når vi er ude, ved man godt, at den er gal, når værtsparret klokken 21 siger “Vi kan godt forstå, hvis I helst vil hjem nu”, fordi det hele går op i skrig og skrål. Det er kærligt ment fra vennernes side, men jeg føler tit, at vi er blevet en paria. Invitationerne fra veninderne er blevet langt færre – og når der så kommer en, så fucker jeg den godt og grundigt op.

Men der er også skønne aftener, hvor det hele flasker sig. Aftener, hvor NC er så sød, sjov, skør og charmerende. Så er det virkelig morskab! Det er helt fantastisk. Men det at gå ud nu er helt anderledes end tidligere. Jeg er “på” på en helt anden måde, og jeg slapper ikke af. Tit oplever jeg, at jeg slet ikke nyder maden. Jeg kunne lige så godt spise pap, for jeg har travlt med at fodre eller underholde NC. Og jeg kan ikke følge med i samtalen ved bordet. Det er først efter hans sengetid, at jeg virkelig kan nyde at være ude og være en deltagende og spændende gæst … når han altså vil sove, men det vil han heldigvis som regel, når jeg bruger en halv times tid på at lægge ham.

Jeg burde glæde mig til i aften, men selvom jeg har planlagt let mad, forekommer projektet mig noget nær uoverkommeligt lige nu, fordi jeg er ør af søvnmangel og frustration. Det var meningen, at det skulle være min aften. At Allan ikke skal blandes ind i det. Han skal læse til eksamen og ikke lave mad til mine veninder. Han er ude af huset nu og kommer først tilbage et par timer før gæsterne kommer. På min ordre. Han var ikke meget for det. Han har beordret mig til at tage en lur med NC. Men kan jeg så nå det hele? Nej, men luren er vigtigst. Hellere dårlig mad, snavset hjem og glad værtinde end omvendt.

Men det bedste af det hele lige nu er NC. Han putter sig på mit skød, mens jeg skriver disse linier. Tror han er træt. Han er så nuttet, når han er kælen og morsyg. Tror snart han er klar til lur med sin mor. Hovsa, der blev stille på mit skød – han sover nu! Afsted til sengen med os!

Mmmmmm… vi fik os små 2 timer på langs, os to – fra 9:30 til 11:15 – dejligt! Nu har jeg lavet guacamole – der blev ikke så meget, for de avocadoer, Netto sælger, er godt nok bløde og virkede modne, men det viste sig, at de er bløde af råd. De var helt sorte indeni tre ud af fire avocadoer. Ad! Lige nu svitser jeg kød i stor stil. Må ud og røre!

Ej, det er så hyggeligt det her – har lige lavet leverpostejshapsere og agurkestænger til NC, som han sidder og spiser, mens jeg hygger mig med at lave lækker mad til mine veninder i aften. Bliver så skønt at se dem – jeg glæder mig! Det er alt for sjældent vi alle ses, hvis jeg ikke inviterer. Sidst var til vores barnedåb og bryllup.

Har lige lagt NC til at sove. Havde et minde uheld med kødet – det blev uheldigvis lidt mere end svitset … ja, det blev faktisk lidt brændt, fordi vi lige skulle kigge på fugle i vinduet. Men denne gang rørte jeg ikke rundt i det, i stedet fiskede jeg det ikke-brændte kød op og tog det over i sauterpanden. Det brændte kogte jeg af og smed ud, så gryden blev reddet uden problemer. Det siger vi ikke noget om til nogen. Jeg har smagt på det – det smager ikke brændt som vores gullasch i januar, heldigvis.

Mens NC sover, vil jeg skære grøntsager ud. Agurk, tomater, peberfrugter, grøn salat … mums! Rengøringen vil jeg vente med, måske når jeg det – måske ikke. Det går nok an, og det er vel bedre at maden er klar og lækker!