Efter en superdejlig bryllupsdag .. noget af den ihvertfald .. er vi nu hjemme igen. Jeg har suset omkring i lejligheden, mens NC har sovet til middag.

Jeg har fået vasket en masse tøj, hængt op og er i gang med at vaske mere og tørretumble noget. Jeg har også sorteret en masse af NCs tøj væk, som er blevet for småt – og lagt hans ‘nye’ tøj i skufferne, så det er mere overskueligt.

Og så har jeg sorteret det legetøj væk, han ikke længere bruger. Al det nuttede babylegetøj… suk! Det hele er pakket sammen i pose og sæk, men hvor hulen skal vi gøre af det??

Og så er denne mandag den sidste ‘normale’ mandag på min barsel. På mandag starter NC i dagpleje, og så er jeg “bare mig” igen. På samme tid überfedt og totalt trist.

Jeg glæder mig over, at NC er blevet så stor, dejlig, glad, sjov, sød og let. Jeg glæder mig til, at han skal have én på opleveren hver dag i dagpleje, for jeg kan ikke stimulere og udvikle ham på samme gode måde som andre børn kan. Jeg glæder mig til at få ham hjem træt og mæt af oplevelser og se ham udvikle sig.

Men samtidig er jeg lidt vemodig over, at min barsel nu næsten er gået. Jeg føler, at en stor del af min barsel er gået op i hat og briller, og jeg synes ikke rigtig, at jeg nød den nok … Jeg kunne godt bruge lidt mere tid, synes jeg – helt egoistisk .. Det var en svært start, og jeg er bare så glad for, at det er blevet lettere nu.

Og mere ego .. jeg glæder mig til at få noget mig-tid. Jeg har ikke været væk fra NC særlig meget, siden jeg fik ham. Han har været med mig overalt, og nu bliver det spændende at skulle ud i verden uden ham. Jeg har tænkt mig at suse direkte i fitnessdk og træne, når jeg har afleveret ham.

Jeg har 2 måneder til at komme i form igen, før jeg starter på job. Jeg har ingen ambition om at gå på en sindssyg crashkur, men jeg vil gerne styrketræne igen – særligt styrke min ryg.

Og så skal det da ikke være nogen hemmelighed, at jeg gerne vil ned i tøjstørrelse. Jeg er rigtig træt af at være størrelse 46, og jeg kan ikke engang kan passe H&Ms største jeans. Jeg kunne godt tænke mig at nærme mig størrelse 40 igen.

Jeg er nemlig ikke helt sikker på, at jeg absolut skal ned i størrelse 40, for der er sket det mærkelige, at jeg ikke rigtig har fået rundere kinder, men kun rundere bagperron.

Hvis jeg taber mig for eksempel 10 kilo, så bliver jeg (måske) endnu mere mager i ansigtet. Og hvis jeg taber for meget ansigtsfedt, så bliver jeg træt, indfalden og væsentlig ældre at se på. Og det er jo ikke ligefrem dét, der er planen!

Nå, men det er ren spekulation. Pt er der rigelig sul på bagdel og lår – næste skridt er at få gang i noget træning igen. Det starter jeg på i næste uge. Jeg glæder mig til det – træning har i mange mange år været en helt naturlig del af mit liv.

Ikke bare for at komme i form, men fordi jeg elsker at træne. Særlig styrketræning – forholdsvis tung styrketræning. Men også dans, aerobic og combat. Og jeg er ret sikker på, at den nye dille, Zumba, også lige er mig. Så det vil jeg prøve i løbet af de næste par måneder.

Jeg har lige lagt NC i seng efter en fantastisk dejlig dag. Jeg føler virkelig, at vi kommer hinanden nærmere og nærmer, samt kender hinanden meget meget bedre dag for dag. Vi laver sjov sammen – vi synes, at de samme ting er skægge og skriger af grin sammen. Vi er begyndt at have hemmeligheder; ting, vi har sammen, som vi griner af. Det giver mig en stærk følelse af samhørighed og fællesskab.

Han er blevet meget mere morsyg end tidligere; det virker nærmest som om han er blevet forelsket i mig i løbet af de seneste par dage. Den måde, han kigger ind i mine øjne på, er langt mere intens end tidligere. Han søger min øjenkontakt og holder hele tiden øje med hvor jeg er. Og stikker i et vræl, hvis jeg er på vej ud af hans synsfelt.

Da jeg lagde ham i seng her til aften, ville han ikke sove. Han ville bare ligge og kigge mig dybt i øjnene, samtidig med at han smilede skælmsk til mig. Jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet, og så lo han glad til mig. Det tog mig over en time at lægge ham til at sove, men det var en dejlig time. Jeg nød bare at sidde med ham og se ham langsomt blive mere og mere træt, mens han kæmpede for at være vågen og smile til mig.