Separationsangsten nÄr nye hÞjder lige for tiden. I nat var NC vÄgen i 1 1/2 time fra 23:30 til 01:00, hvor han grÊd utrÞsteligt, hver gang jeg fysisk gav slip pÄ ham. SÄ det endte med, at jeg trak hans seng helt hen til min og lÄ med hÄnden pÄ hans ryg. SÄdan faldt vi begge i sÞvn.
Alligevel stod han op klokken 6, efter at have vÊret vÄgen klokken 4, hvor jeg ikke ammede ham, men blot stak ham sutten og holdt ham i mine arme til han nÊsten sov. SÄ Allan og jeg fik 5 timers sÞvn og er alt andet end friske i dag.
Nu sidder jeg og spekulerer lidt over, hvordan vi bedst tackler hans separationsangst…
Separationsangst er en universel angstkilde, fra barnet er omkring 6-8 mÄneder, og det er angsten for at blive alene og forladt. Barnet grÊder, fordi det endnu ikke har udviklet en realitetssans, der kan sikre dem en viden og en forstÄelse for at mor og far kommer tilbage til dem igen. For barnet er det der eksisterer, det som barnet ser her og nu. Barnet kan derfor ikke vide om, nÄr mor og far gÄr, er de sÄ forsvundet for altid.
Kilde: Charlotte Clemmensen
Jeg har lĂŠst lidt frem og tilbage – det ser ud til, at man skal vĂŠbne sig med tĂ„lmodighed og nyde hans store kĂŠrlighed, samt undgĂ„ store ĂŠndringer.
Men samtidig med, at jeg giver ham ekstra opmÊrksomhed, sÄ er det ogsÄ vigtigt, at vi ikke lader grÊnserne flyde. SÄ jeg kan godt fortsÊtte med at opdrage ham til, at han om dagen i stedet for en ammetur fÄr en krammetur.
SĂ„ jeg fortsĂŠtter med at trappe ned til 3 amninger i dĂžgnet; aften, sen aften og morgen – samt til trĂžst, hvis han er helt ude af sig selv. Det er gĂ„et meget godt i dag, indtil videre.
Da han vÄgnede klokken 4 virkede sutten fint. Og her til formiddagsluren fik han meget lidt bryst og endte med at falde i sÞvn med sutten i munden i stedet.