I gang igen!

I dag skal vi til samtale hos Peter Lundstrøm om lillebror/lillesøster. Jeg er så spændt! Måske kan vi komme i gang med insemination med det samme og måske springe alle de indledende undersøgelser over – det ville være så dejligt! Sidste gang lykkedes det i 3. forsøg. Men nu må vi se, hvad de siger til os i dag!

Vi var til en kort samtale i kontoret, hvor utallige billeder af alle de børn, de har hjulpet til med hænger på alle ledige overflader. Vi fandt billedet af Nicholas Carl, som jeg sendte dem sidste år.

Vi fik taget blodprøver og fik besked på at ringe, når min menstruation kommer, for så kan vi måske lige nå en insemination inden deres sommerferie. Vi bruger samme metode, som gav pote forrige år. Why change a winning formula?

Interessant link om familieforøgelse – hvordan tackler vi den med NC?