Utroligt, som en dag kan smuldre og blive til ingenting, når man har et sygt barn. Min sidste dag på barsel. Klokken er 15:30, og jeg har ikke været i bad siden i forgårs. Nicholas Carl sov dårligt første del af natten – han vågnede en gang i timen og græd. Til sidst blev der dog ro, og han sov til klokken 8, hvor vi tjekkede op på ham. Vi troede, at der var noget galt, siden vi intet havde hørt fra ham et par timer..

Det var der sådan set. Han sov tungt og brændte af feber. Jeg tog hans temperatur – den var 39. Så ringede jeg til lægen, vi skulle komme med ham – men være forberedt på, at venteværelset var fuldt, så det ville tage sin tid.

Det tog sin tid. Vi ventede i lidt over en time. Der var en grund til, at han har feber – han har nemlig mellemørebetændelse i højre øre. Så afsted til apoteket – der ventede jeg i 40 minutter, mens Allan lånte sine forældres bil og hastede afsted til skolen for at nå at deltage i en af sine medstuderendes eksamen. Farmor passede NC, mens jeg var på apoteket – han sov 45 minutter på hendes arm.

Nu er han atter helt udmattet, han karter rundt, vil til brystet, afviser brystet, falder i søvn i mine arme, vågner når jeg lægger ham osv osv. Jeg har nu prøvet at lægge ham i sengen utallige gange, men han bare skriger og skriger. Han har skreget i 45 minutter. Jeg kigger til ham hvert 5. minut og lægger ham ned igen og igen og igen og igen. Hovedgærdet er hævet cirka 20 cm, men han nægter simpelthen at falde til ro. Han har fået en panodil og Klacid.

Der er vist intet andet for end at fortsætte med i pendulfart at gå ind og lægge ham ned og sige god nat og gå ud igen. På et eller andet tidspunkt kapitulerer han jo nok.