Jeg afleverede en betuttet NC i vuggestuen – eller prøvede ihvertfald. Han var nysgerrig, men veg ikke fra min side. Han greb enhver chance til at lime sig fast til min krop og klynkede hver gang jeg var 50 cm væk. Sutten kom i spil. Der var ingen tvivl om, at det var for tidligt at gå fra ham, så jeg fik en kop kaffe og var med til morgensamlingen, hvor alle ungerne vælger en sang, der skal synges. Det hjalp lidt på hans tryghedsfornemmelse. Han tøede lidt op og begyndte at kommunikere med de andre unger.

Da vi havde sunget var der lidt at spise – NC gumlede en æblebåd og lidt riskiks i sig – og hældte en sjat mælk over hovedet på sig selv og var ved at dø af grin. Julie, som er 2 år, aede ham på håret og sagde ‘nårh – ny’. Hun begyndte at lave pruttelyde og NC syntes, at det var det sjoveste han længe havde oplevet, så han lagde hovedet tilbage og skreg af grin. Julie nød det glade publikum og skruede op for pruttelydene, som så smittede – og til NCs store fornøjelse deltog 4 unger hurtigt i pruttelydskoncerten.

Efter en lille times leg på legepladsen, spurgte Josefine om jeg havde mod på at gå hjem, så ville hun putte NC og de andre til lur og give dem frokost bagefter. Så ringer hun, når han vil hentes. Det var fint med mig – jeg sad i solen og holdt mig i baggrunden, mens jeg pivfrøs. NC havde helt glemt, at jeg var der og legede i sandkassen, kørte bil og rutschede på rutschebanen. Så jeg sagde farvel til ham og gav ham til Josefine – han græd lidt – men før jeg var ude af lågen, havde Josefine fået ham på andre tanker.

Jeg gik hjem klokken 10:30 og følte mig helt forkert, tårerne brændte under øjenlågene, men jeg slog det væk. Jeg var overbevist om, at Josefine ville ringe med det samme hun ikke kunne få ham til at sove, så jeg regnede med, at jeg havde 1/2 times tid for mig selv. Max!

Vel hjemme igen kunne jeg ikke komme på jobmailen, talte med helpdesk, der lovede snarlig bedring. Så jeg syede det sidste mørklægningsgardin i NCs værelse færdigt, strøg det og hængte det op. Jeg syede mit gamle teenagegardin med jordbær på om til en dug. Jeg lagde et par af NCs bukser op – et par jeg lige har købt i Kirkens Korshær fra Petit Bateau, som er for lange. Jeg reparerede en af Allans skjorter, en af mine bluser, en af mine kjoler og en nøglering.

Nu er jeg ved at tø et par boller op, så jeg kan få noget frokost. Jeg har arbejdet en times tid. Klokken er nu 12:45, og NC er stadig i vuggestue. Josefine må jo have fået ham til at sove. Det var ellers det, vores dagplejemor sagde var helt umuligt… Nå, det var det med frokosten!!

Klokken 13 blev jeg ringet op – jeg hentede en glad, men sulten NC.