Hjemmesko med støtte til små ankler …

Jeg har været på jagt efter et par gode hjemmesko til NC. Han har jo problemer med især venstre ankel, som knækker ind, så han går meget indad på foden – så meget at han faktisk træder ned på ydersiden af storetåen.

Der skal gode sko med rigelig støtte til for at rette op på hans ankel. Men hjemmesko er per definition nogle hyggelige bløde nogle med elastik, så intet strammer – og heller ikke støtter.

Efter at have kigget på utallige hjemmesko, faldt jeg over Bundgaards Prewalker sko – der er støtte i anklen, samt to spænder, så jeg kan regulere hvor fast skoen skal sidde på foden. Selvom det er prewalkers er der sål på, så NC kan stå fast. Og prisen? 280 kr hos HelseMarie.dk

Hjemmeskoene er købt og leveret – og NC får dem på i vuggestuen i morgen. Helt perfekt!