… ikke bare en hvilkensomhelst bog. Men en bog om løgne. Ikke en bog, hvor man lærer at lyve på en god og overbevisende måde, men en personlig og ærlig bog om de små hvide løgne, vi kvinder fortæller, og hvad der sker, når finansgrisen æder éns job og status, og glansbilledet krakelerer. Det er Julia Lahme, der er på spil igen. Så jeg vil alligevel tilgive hende for at holde sommerferie-blog-pause i heeeele juli. 

Og se lige, hvor smuk bogen er!

Hendes omtale af bogen på bloggen fik mig til at tænke over, om jeg lyver. Nej. Det gør jeg ikke. Slet ikke (ej, for pokker, hvad er nu det for noget!? Min næse støder mod min computerskærm og der er kommet blade på??). Gu’ fanden lyver jeg. Ikke lige så stærkt som en hest kan løbe, men mere sådan lidt i det små.

Og for ganske nylig opdagede jeg, at jeg på 10. år går rundt og gentager en løgn for at få lidt sympati. Og jeg tror selv lidt på min løgn. Jeg blev afsløret i Radioavisen. Hvor ufedt er det lige, når ens løgn bliver afsløret i radioavisen??

I min bil på motorvejen hørte jeg nyheden om, at det er flovt at være lungekræftpatient. Min mor døde af lungekræft, så jeg kender til den skyld og skam, hun følte. En kvinde, der har lungekræft, fortalte i radioen, at hun ikke fortæller andet end at hun har kræft. Hun nævner aldrig typen. Hun orker ikke længere de sigende blikke og fordømmelse. Det kendte min mor alt til.

Og det kender jeg også til, for det er som om sympatien for min sorg fordufter, når jeg nævner ordet lungekræft.  Det er som om det ikke er ok at sørge over en, der er død af lungekræft. Og så kommer min løgn ind i billedet: Jeg roder mig ud i en vævende løgn om, at så meget havde hun jo heller ikke røget, det var vist kun en halv pakke om dagen .. for ligesom at gøre det hele bedre og blive fri for de sigende blikke.

Det gik op for mig, at jeg i 10 år har løjet om det, men da jeg hørte det i radioavisen i sidste uge besluttede jeg mig for at no more! Jeg vil aldrig mere undskylde og lyve om min mors cigaretforbrug – folk må tænke, hvad de vil. Det ændrer ikke ved, at jeg mistede min dejlige kloge og helt fantastiske mor alt for tidligt.

Anyways, jeg er sikker på, at Julias bog er rørende, god og rammer mig nøjagtig lige som hendes to andre bøger. Jeg glæder mig til at læse den. Den udkommer 17. september.

I “Sandheder fra en løgner” fortæller Julia Lahme ærligt og med masser af selvironi om, hvordan det var at skulle skabe et nyt liv efter at have mistet jobbet som chefredaktør på Cosmopolitan. Og om at tage de rigtige valg for at få arbejdslivet og familielivet til at gå op, uden at dø af stress på vejen.

Bortset fra, at jeg ikke har mistet mit job, så er jeg også ved at forsøge at få arbejdsliv og familieliv til at gå op i en højere enhed. Måske er der nogle kneb at hente? Oh, jeg glæder mig!!