Jeg hentede NC fra vuggestuen 15:45 og gav ham flyverdragt, hue, vanter og støvler på.

Han var træt – rigtig godt gammeldags fredagstræt. Jeg satte ham i kælken, og så trak jeg ham over i det grønne område, hvor der er en kælkebakke.

Han virkede ikke som om han havde noget i mod det, men han virkede absolut heller ikke begejstret over at køre i bobslæde. Snarere skeptisk.

Jeg skubbede ham ned af kælkebakken, og så løb jeg selv efter ham ned ad bakken. Jeg kunne ikke helt følge med, så meget fart fik kælken på. Men så hørte jeg det:

Hans perlende latter. Den bedste lyd i verden.

Jeg tror, at han kommer til at elske sne.

Vi tog 10 ture ned ad kælkebakken, og hver gang jeg nåede ned til ham for foden af bakken, sad han og skraldgrinede i kælken og sagde ‘gig-gén’ … det må vel betyde “igen” og er et godt tegn?