Hmmm ja, så er jeg ved at være ovenpå igen efter endnu en omgang roskildesyge. Vi var hos vores venner i går aftes, det var så hyggeligt, og på vejen hjem talte vi lidt for sjov om, at pizzaen havde sat gang i systemet hos os begge. Vi havde begge to meget luft i maven. Prut prut hihi …

Fra klokken 23 til klokken 3 var det knap så sjov længere; jeg styrtede i pendulfart frem og tilbage til toilettet med diarré – og pludselig også med kaskader af opkast ud over toilet, gulv, vægge, dør, dørkarme, lister, mit tøj og min bog. WTF??? Hvor kom det fra? Jeg fatter det stadig ikke. Vi har ikke været sammen med nogen, der har været syge. Vi har ikke været sammen med nogen i weekenden, overhovedet. Så hvor kom det fra?

Som om det ikke var nok, havde Allan det lige så slemt. Og så vågnede NC midt i mit totalopkast. Jeg gik ind til ham med drageånde og fik ham lullet (åndet?) i søvn. Jeg listede mig ud for at nå at komme på toilettet i tide, men så VRÆÆÆL var han vågen igen. Allan gik ind til ham og sov på gulvet i hans værelse, og det fik ham heldigvis til at falde til ro. Jeg drønede på toilettet og var ved at give mig til at tude. Derefter hentede jeg vores gule balje – man skal jo ikke sove alene, vel? Den blev der god brug for … ad ad ad. Pyyyha, det var en slem omgang, men fra klokken cirka 3 faldt der lidt ro på min krop, og jeg faldt i søvn.

Allan stod entusiastisk op og tog afsted i skole, mens NC og jeg lå i ske og snorkede frem til 7:30. Lidt efter kom han tilbage og gik direkte i seng.

NC blev heldigvis ikke ramt af skide/bræk-sygen (thank you, Rota Virus vaccine – du redder os igen!), så han skulle i vuggestue, og jeg blev nødt til at stå op og få det til at ske. Øv øv øv. Hårdt hårdt hårdt. Men jeg fik lavet mad til NC, fik ham i tøjet og fik ham afleveret uden at skide i bukserne. Det kan man da kalde en succes 🙂

Nu har jeg været i bad og er klædt om og ser præsentabel ud. Jeg har fået sovet en time fra 11-12, og jeg kunne sove 10 timer mere, men jeg skal til jobsamtale klokken 14. Min diæt står på kiks og Coca-Cola. Og jeg hænger sammen. Så længe jeg ikke skal lave noget, der indebærer at løfte armene. Jeg er helt udmattet.

Jobsamtalen gik godt – det var feedback på personlighedstest. Som denne gang viste en noget mere flatterende og mere genkendelig profil af mig end sidst. Det var rigtig spændende, men jeg var simpelthen helt udkørt. Jeg har giga-søvn- og kalorieunderskud, frøs, skælvede og havde en mave, der begyndte at gøre ondt og knurre af sult. Men jeg tror ikke, at det blev opdaget, for jeg tog mig virkelig sammen – det var jo bare en time, jeg skulle igennem, og jeg kom igennem! I morgen skal jeg til jobsamtale klokken 10:30 og møde virksomheden. Det bliver spændende! Inden da vil jeg satse på en god nats søvn.