Farvel til en legende

En af de sidste helt store Hollywood-divaer døde forleden – Liz Taylor.

Måske ved du allerede, at jeg er helt tosset med gamle film og gamle filmstjerner, og jeg har altid elsket at se Elizabeth Taylor på film.

Helt fra da jeg var en lille pige og så Lassie og National Velvet – og i den grad identificerede mig med den lille pige med det smukke gammelkloge ansigtsudtryk, der gik så meget igennem for sin hund og sin væddeløbshest.

Hun var den højstbetalte skuespillerinde i mange år, fik mindst et par Oscars, overlevede 8 ægteskaber, 7 ægtemænd, en brækket ryg og lavede en hulens masse film, som vi heldigvis stadig kan glædes over.

I don’t pretend to be a ordinary housewife.

– Elizabeth Taylor