… det vigtige i livet ikke er om jeg vejer 10 kilo for meget eller føler mig utilstrækkelig på jobbet .. det vigtige er at have overskud og roen til at berolige min søn, når han ikke kan falde i søvn, og sidde med ham i armene til han sover sødt.

Jeg kan ikke huske hvornår han sidst er faldet i søvn i mine arme, en måned eller to siden er det måske. For længe siden.

For det er fantastisk at sidde der helt stille og bare være til stede lige nu med armene omkring ham og mærke uroen forsvinde fra hans krop, se hans øjne falde i, hans vejrtrækning blive dyb og rolig, samt mærke taget fra hans lille hånd om min slappe af.

Så kan de 83 ulæste mails, de mavesure rykkere for deadlines jeg missede, fordi jeg har været syg og alt det andet skidt i min indbakke bare hoppe i en gulvspand. Det er ikke vigtigt.

I takt med at hans uro forsvinder, fordamper min også. Tempoet i min krop sættes ned, og wellness-følelsen sænker sig over mig. Jeg erkender, at jeg er heldig.