Billedet af en god dag

on

Et sår og en bule i panden, en forslået næse, en skrabet overlæbe, brune knæ, rifter, jord om munden, klistrede sorte tæer, bær/jord/græspletter på tøjet og et stort grin. Det var hvad der mødte mig, da jeg kom hjem. Og det var vel svaret ‘ja’ på spørgsmålet, om han har haft en god dag.

Han havde taget et drabeligt styrt på sin scooter i vuggestuen. Ikke at det ligefrem var noget at vræle over. Det der var mest irriterende var vist, at nogen ville trøste ham, for man ville helst bare op på scooteren igen og derudaf!

Efter et langt varmt bad ligger der nu en glad lille dreng og sover inde ved siden af ♥