Før jeg fik NC, styrketrænede jeg hver dag og gik til combat flere timer om ugen. Motion var en helt selvfølgelig del af min hverdag, som jeg ikke kunne undvære.

Men jeg har ikke kunnet passe det ind efter jeg blev mor. Jeg er væk hjemmefra typisk fra klokken 7:45 -17:45 hver dag. Skulle jeg så yderligere lægge en times træning ind et par gange om ugen + transport + omklædning? Nej, det vil jeg ikke. Jeg vil ikke have mindre tid med min familie end jeg har i forvejen.

Selvom formålet er nok så vigtigt, så har jeg bevidst nedprioriteret motionen og opprioriteret NC og Allan. Og netop derfor er løb den perfekte sport for mig, for jeg kan løbe, når jeg har lagt NC i seng ved 20-tiden – eller hvornår det nu passer ind. Måske i middagsluren i weekenden?

Her til aften løb jeg min første tur på 30 minutter klokken 20:20. Det havde regnet, men solnedgangen havde været fantastisk. Det var næsten mørkt og helt stille udenfor. Solen var gået ned, men nattehimlen var lys. Jeg havde bare besluttet mig for at løbe ‘rundt om blokken’, så det gjorde jeg 2 1/2 gang. Plus et par ture op af en stejl bakke og af en stejl trappe.

At løbe efter 1 1/2 års pause var nøjagtig lige så hårdt som jeg forestillede mig. Lungerne truede med at hoppe ud af kroppen, jernsmag, tunge ben … men psykisk var det fantastisk for mig! Sådan har motion altid virket på mig, og det gør det heldigvis stadig. Det var skønt at genopdage.

Min krop blev så glad for det, kunne jeg mærke, og jeg har lyst til mere!! Jeg løb selvfølgelig ikke 30 minutter non stop, men jeg løb langt mere end jeg havde regnet med i løbet af de 30 minutter.

Jeg pressede mig selv og løb lige en tand længere end jeg psykisk troede jeg kunne. Det gik fint. Har efterhånden lært, at når psyken siger stop er der 10% mere at løbe på, før kroppen siger fra 🙂

Til gengæld er jeg sikker på, at dem der havde åbent vindue har tænkt, at der var en stønner udenfor. Så højt synes jeg selv det lød. Min vejrtrækning.

Men jeg er ligeglad hvad andre tænker, for det var godt for mig!

Da jeg kom hjem, hang tungen ud af halsen, jeg kunne ikke sige et kvæk, blodet dunkede i mit hovede, mit ansigt var gasblåt, jeg var gennemblødt af sved, og mine ben var som gelé. Men jeg havde en formidabel fornemmelse i kroppen.

Skal dog lige have købt en løbebluse. Var lige lovlig pessimistisk at løbe i en langærmet fleecetrøje. Det blev alt for varmt! Til gengæld var løbebukserne fra Netto superduper. Måske kan jeg også finde en løbebluse i deres rodekasse?