Nu har jeg løbet i en uge. Det går stadig fint. Jeg kan mærke, at jeg kan løbe længere, og at min puls falder hurtigere, i stedet for at være tårnhøj hele vejen. Jeg er stadig helt vildt forpustet, men jeg går mindre i kortere intervaller end i sidste uge.

Jeg er også ved at komme ud over at være helt vildt øm, nu er jeg moderat øm og stiv i leddene. Men jeg får ømme knæ.  Det gør ikke ondt, mens jeg løber, men dagen efter når jeg f. eks. går ned af en trappe eller skal ned i knæ, så er mine knæ ligesom stive og ømme. Jeg tænker, at det måske er her i opstarten og ser tiden lidt an, mens jeg fortsætter med at løbe.

Det er jo en pludselig og hård belastning af knæene sådan at give sig til at løbe en lille tur (næsten) hver dag, så jeg undrer mig ikke over, at de brokker sig, de gamle knæ!

Drømmen om 4 ligger stadig lige under overfladen, men hverdagen sætter hurtigt ind, og jeg venter nu på min næste menstruation, som kommer om 2-3 uger. Så kan jeg komme i gang med nedregulering igen.