Som lille ny familie er vi ved at skabe vores egne traditioner, og nu er vi startet ud med vores egen valgtradition. Jeg har været vant til, at valgaftenerne går med at tælle stemmesedler på den nærmeste skole eller til valgfest, men det var før jeg fik familie. Nu er jeg ikke længere tilforordnet ved valget – i hvert fald for en periode.

Vi vil gerne viderebringe en begejstring for demokratiet til NC med tiden, så allerede nu er det bare om at få startet en bæredygtig tradition op. Først og fremmest er et valgdag en festdag, så der skal ske noget ud over det sædvanlige.

Vi hentede NC ved 16-tiden og kørte op for at stemme. Han tullede fint afsted, mens han holdt mig i hånden. Valgplakaterne bemærkede han ikke, men i skolens vindue var der en stor plakat med Cirkeline. “Eline!” råbte han begejstret.

Han fik et stykke chokolade, som han proppede i munden med stor begejstring og hilste på de søde valgtilforordnede. Det med en bås med et blafrende gardin og kulørte striber på gulvet var lige noget for ham. “Grønne streg!” råbte han og løb langs den grønne stribe på gulvet. Jeg kastede mit X på stemmeseddelen med et blik på seddelen og et på NC. Ned med stemmeseddelen i valgurnen og efter NC på den grønne stribe.

Da vi kom hjem, lavede jeg pizza, som NC spiste 5 stykker af. Vi læste bøger lige til sengetid, og som en artig dreng lagde han sig straks til at sove. Og så var der dømt voksenvalgaften med rejemadder med godt italiensk brød, æg, dild og mayonnaise, mens vi fulgte valgudviklingen på skærmen.

Det var svært at bevare optimismen, for blå blok var dømt ude fra starten. Og så var det godt, at vi kunne snuppe os en ordentligt gibbernakker i form af Amarula (lidt a’la Baileys). Lad mig bare indrømme, at jeg var rundtosset og snalret for første gang i årevis, da vi satte kurs mod sengen ved midnat 🙂

Til næste valgaften vil vi lave stegt valgflæsk med persillesovs – og så kommer rejemadderne på bordet i løbet af aftenen som en slags natmad. Og sådan skaber man en ny familietradition!