Søndag var smuk, gylden, rolig og lun. Den sidste søndag i nogens efterårsferie, ikke i vores. Men det var alligevel som om det var farvel til efteråret. Alle træerne stod i deres smukke, men skrøbelig gyldne tøj. En storm og lidt regn vil gøre kål på alt det smukke, så det er nu, hvis det skal nydes. Efter vores timelange middagslur forlod NC og jeg Allan ved tastaturet, hvor han skrev afleveringsopgave til skolen for at begive os ud i det smukke vejr.

Jeg havde ikke nogen helt klar plan for eftermiddagen. Der var ikke meget tilbage af den – klokken var 15:30. Men sådan en halv eftermiddag kan godt vare en evighed. NC cyklede ned til bilen og hoppede selv op i autostolen og så kørte vi ud i det blå. Frilandsmuseet var mit første valg – jeg vidste ikke, hvornår de lukkede, men vi var heldige – der var åbent til 17, og der var p-pladser lige foran hovedindgangen.

Så vi tullede rundt og så på møllen – den drejede rundt, da vi kom, og det var et sikkert hit. Fårene og gederne var også et rimeligt hit, bortset fra at de ikke rigtig gad snakke. Det gjorde hanerne ved vandmøllen til gengæld. En af hanerne brølede kykkeliky under en meter fra NC – og ja, jeg mener faktisk, at den brølede kykkeliky – der er god lyd på sådan en fætter! NC spærrede øjnene op og jublede højt: ‘KYKY! KYKY!’. Han stak fingrene hen til hanen, som var så elskværdig ikke at hakke ham, det så faktisk ud som om den snusede til hans fingre (?).

En hestevogn kom også forbi, og han fik lov til at hilse på hestene. På en mark stod to gigantiske røde køer i solen og tyggede sløvt drøv på noget græs. De var heller ikke særlig snakkesalige – ‘MU’ brølede NC til dem – ‘MUMU!’. De slog med halen og sjoskede adstadigt i den modsatte retning.

Der var et sted, hvor der var et springvand uden spring i, men som mere var en vandtrappe, hvor vandet stillede dryppede ned i næste bassin. Kæmpe hit. NC stod og kastede sten og blade i vandet i laaaaang tid.

Nogle af de gamle huse var også spændende. Han snakkede om trolde. ‘Stor trold!’ sagde han og trampede i gulvet og så farlig ud. Lige ind til en kvinde lukkede døren bag ham med et brag, så der blev helt mørkt. ‘Mmmørk!!’ hvinede han og styrtede hen til mig. Vi gik ud af en anden dør, for huset var ved at blive lukket af. Lukketid nærmede sig med hastige skridt.

Vi gik mod udgangen i den smukke gyldne eftermiddagssol, som allerede hang lavt mellem trætoppene. ‘Stanier!’ sagde NC. Jeg spurgte om han ville på kastaniejagt, og han nikkede ivrigt. Vi gik ud til bilen, og jeg kørte en runde på jagt efter et kastanietræ. Jeg fandt dog ingen, men klokken var kun 16:50, så der var tid til et lille smut i skoven. Vi parkerede på toppen af Geels Bakke og gik i skoven.

NC kørte på sparkecyklen, mens jeg gik. Vi kom faktisk ret langt ind i skoven, og det endte da også med, at jeg måtte bære ham plus hjelm og cykel næsten hele vejen tilbage til bilen. Det er godt for helbredet, gispede jeg indeni. Han hoppede dog ud af mine arme, da han spottede en gigantisk mudderpøl midt på stien. Før jeg nåede at stoppe ham, stod han stolt midt i mudderet. Jeg greb ham lige i sekundet før han satte sig på numsen. ‘Fast!’ sagde han nemlig. ‘Svup!’ sagde det, da jeg løftede ham op af mudderet.

Vel hjemme igen sad han på køkkenbordet, mens jeg rørte i risengrøden og så film på YouTube sammen med ham på min bærbare.

Og så er det bare, at jeg lige ville ønske, at der var en ekstra dag i den weekend. Lige så dårlig lørdagen var, lige så skøn og uforglemmelig var søndagen. Weekenden endte med, at en meget søvnig og renskuret dreng lå med næsen mod mit bryst og lyttede stille til min sang, mens øjnene glippede langsommere og langsommere. Jeg puttede ham i hans egen seng, og han trak Katty ind til sig og sagde ‘Katty dyne på’. Selvfølgelig, lille skat – Katty skal have dyne på.