Jeg stod og frøs i 21 stive minutter på Østerport, mens jeg længtes hjem til varme, mand og søn. Klokken nærmede sig 21, og jeg vidste, at for hvert minut der gik, blev chancen for at kramme min lille bløde dreng i dag mindre og mindre.

Takket være Ny Nørreport projektet tog det 1 ½ time at komme hjem fra lufthavnen. Normalt ville det max. have taget 45 minutter. Jeg nåede da også først hjem efter sengetid, men så var der jo Allan at kramme i stedet for.

Jeg var til møde i Stockholm, og jeg var ude af døren 6:30 i morges, så det var en lang dag. Vi skulle rundt og se på butikker for at se om vores produkter står som de skal. Det gjorde de … næsten.

Men som bonus fik jeg indsnuset en god portion stockholmsk juleatmosfære, fik vindueshoppet og travet gaderne tynde, samt spist frokost på café. Alt sammen noget, jeg ikke er så vant til længere.

Eneste ulempe var, at jeg ikke fik kigget ordentligt på butikker og shoppet lidt spændende sager. Til gengæld fik jeg smagt en Gingerbread Latte fra Starbucks med ekstra kaffe til at vågne på i Kastrup.