Det er altid mørkest før daggry

Det er altid mørkest før daggry, skriver Laura Ingalls Wilder. Det betyder ikke blot, at natten er mørkest lige før solen står op. Det betyder også, at når alt er lort, så kan det være, at det lysner om lidt. Laura skriver sådan i bogen ‘Det lille hus ved floden’.

Hendes senere bog “Den lange vinter” handler om de trængsler, ensomhed og den sult, som mange pionerfamilier var udsat for under den hårdeste vinter i USAs historie i 1881. Pionererne boede i små ensomt beliggende barakker nær små prærielandsbyer, som var helt afhængige af forsyninger via jernbanen. Vinteren var så hård og lang, at jernbanen ikke kunne komme gennem snemasserne i et halvt år. Ingen mad, intet brænde, intet lys.

Da jeg var barn, syntes jeg, at den bog var den kedeligste og mest langtrukne i hele serien af Laura-bøgerne, som jeg ellers elsker højt. Lige nu vil jeg sige, at det er den mest relevante og aktuelle. Den giver mig ballast til at stå Corona igennem.

Hvad kan vi lære af Laura? At det er mørkest før daggry. Med andre ord: Det bliver lyst igen. Solen står altid op. Vi er nødt til at sænke blikket, fokusere på hverdagen, vores kære, det nære og nuet for at bevare roen og overskuddet. For hver dag der går, er vi tættere på enden af Corona – men også på livet. Derfor synes jeg, at vi skal prøve at fylde dagene med de glæder, vi trods alt har. Lauras far spillede violin, indtil hans forfrosne fingre ikke kunne mere, hvorefter de sang i mørket.

Vi er nødt til at acceptere vilkårene lige nu. Indrømmet – det er den del, jeg har sværest ved. Jeg har ingen tålmodighed. Min hjerne er fast beskæftiget med at udtænke udveje og hænger fast i alt det, vi misser, og alt det, vi ikke kan. Det bliver jeg simpelthen så udkørt og humørforladt af. Jeg bliver også bekymret for om vores ferieplaner bliver til noget, og dét er simpelthen en regulær dræber for min livsglæde og optimisme.

Så minder jeg mig selv om, at jeg skal sænke blikket, kigge på det nære og kære – og få hverdagen til at blive god og så munter som muligt. For det er altid mørkest lige før daggry ❤

The Darkest Hour Is Just Before Dawn

Laura Ingalls Wilder, Det Lille Hus ved Floden

One Comment Tilføj dine

  1. Hende Laura har nu ret; det skal være skidt før det bliver godt.

    Men ja tror vi er mange, der glæder os til at komme på den anden side af coronaen🙏🏻

    Kh
    Louise

    Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.