Jeg har adgang til utallige dameblade pĂ„ jobbet. Det lyder som et drĂžmmescenarie for den bladglade, men her er damebladene nĂŠrmest en paria, for der er bunkevis – og ingen gider at lĂŠse dem, sĂ„ jeg ender hurtigt op med en halv meter ulĂŠste dameblade, som jeg ikke kan fĂ„ afsat.
Nu har jeg en hjemmelavet sticker ‘dameblade – nej tak’ pĂ„ mit dueslag. Det virker i store trĂŠk, for nu fĂ„r jeg kun en hĂ„ndfuld dameblade om ugen. Det er mere overskueligt. Jeg fĂ„r Alt for Damerne hver anden ugen, min klare favorit i kategorien dameblade. I denne uge jeg har bladret lĂžseligt igennem Alt for Damerne, Vi FörĂ€ldrar, Elle, Femina, In, Euroman, Eurowoman og Cover Kids uden at blive fanget af noget for alvor.
Det er nok ikke bladene, men mig der har Êndret mig. Damebladene er gledet ud af mit liv og er blevet erstattet af blogs. Jeg har ikke lÊst dameblade i flere Är, undtagen nÄr jeg fÄr et stukket i hÄnden pÄ jobbet eller hos frisÞren. For at vÊre Êrlig, sÄ undrer det mig faktisk, at der overhovedet findes sÄ mange blade stadigvÊk, men der mÄ jo stadigvÊk vÊre nogen, der lÊser dem. Det er sÄ bare ikke mig.
Jeg synes alt for tit, at bladene indeholder en stor del gentagelse af de samme temaer Ă„r efter Ă„r efter Ă„r efter Ă„r. Temaer, artikler og interviews nĂ„r aldrig rigtig i dybden, hvor det virkelig interessante (for mig) findes. SpĂŠndende mennesker fĂ„r bare 3 sider, hvor over halvdelen er smukke billeder. Tekst og dybde er der ikke sĂ„ meget af i de fleste dameblade, men ret skal vĂŠre ret – det er blevet bedre.
SkĂžnne produkter beskrives pĂ„ 5 linier, som ofte er hentet fra en pressemeddelelse. Jeg savner tit stillingtagen og virkelig erfaring med brug af produkterne, ikke bare 5 liniers test a’la “jeg synes, at den lugter dĂ„rligt”. Jeg savner dybde, ekspertviden og mere baggrund i bladene. Jeg savner et hĂžjere lix-tal, mere hverdag, virkelighed, Ăžkonomi, politik, dybde og fĂŠrre skĂžnmalerier.
Jeg gider ikke have Margrethe Vestagers bolle-opskrift, jeg vil vide, hvordan hun hÄndterer at vÊre politisk leder i 2011 i et job, der krÊver hende 24/7. Jeg vil hellere have hendes opskrift pÄ at planlÊgge sig ud af en overfyldt kalender og bevare energien.
Jeg vil ogsĂ„ gerne lĂŠse om kvindelige ledere i det private erhvervsliv, men artiklerne handler altid om ivĂŠrksĂŠttere, kreative, kendte, kommunikationsspecialister osv. Ikke et ondt ord om dem, men dĂ©n artikel har vi lige som lĂŠst en million gange. Jeg mindes ikke en artikel om en kvinde i et ‘tungt’ erhverv indenfor f. eks. finansverdenen, it-branchen eller en forsker eller … – og det er synd.
Min teori er, at det bl.a. er det, der gĂžr, at kvinder fortsĂŠtter i de typiske kvindefag; udover de klassiske kvindefag, sĂ„ er de ‘nye klassiske kvindefag’ f. eks. kommunikation, HR, internetbutik, fitness, ernĂŠring, kok/kogekone, blogger, journalist, fotograf, forfatter, marketing, PR … Bladene er fulde af artikler om disse kvinder, hvilket ogsĂ„ er fint nok, men det afspejler bare ikke hele virkeligheden.
Jeg er sjĂŠldent faldet over en artikel om nogle af de kvinder, der vĂŠlger noget andet og (Ă„benbart) mere utraditionelt. Fx har jeg en enormt spĂŠndende veninde, der er selvstĂŠndig programmĂžr og it konsulent, men jeg har aldrig lĂŠst en artikel om en af hendes (fĂ„) medsĂžstre – eller hende for den sags skyld. Det savner jeg faktisk.
Det er bare ikke damebladene, den er gal med. De undersĂžger deres mĂ„lgruppe oppefra og ned og indefra og ud. De ved, hvad deres forbrugere vil have – og det er det produkt, de leverer hver uge/mĂ„ned. Jeg mĂ„ bare erkende, at jeg er del af en lille mĂ„lgruppe, som ikke er interessant for de mest gĂŠngse dameblade med de prĂŠferencer, jeg har.
Min ‘bladtrĂŠthed’ skyldes nok ogsĂ„, at jeg snart er 40 Ă„r og pĂ„ nuvĂŠrende tidspunkt har jeg lĂŠst dameblade i noget nĂŠr 25 Ă„r. Det er ikke mĂŠrkeligt, at der opstĂ„r en slags me(n)taltrĂŠthed efter sĂ„ mange Ă„r. EfterhĂ„nden bliver jeg nĂŠrmest aldrig overrasket eller grebet. NĂ„r jeg har lĂŠst et dameblad, har jeg Ă„benbart lĂŠst de fleste. SĂ„dan fĂžles det for mig. For mig er der ingen magi i at falde ned i sofaen med et dameblad lĂŠngere. Alt for Damerne har jeg lĂŠst pĂ„ et kvarter. Det er da hyggeligt, bevares, men der er sjĂŠldent stof til den store eftertanke eller inspiration.
Til gengĂŠld elsker jeg at falde ned i sofaen med min bĂŠrbare og bladre gennem nettets friskt opdaterede blogs om alle mine yndlingsemner.