Hurlumhej

Midt i al hurlumhejet glemte jeg at nævne (og fejre), at jeg har tabt mig næsten 1 kilo til, så jeg er oppe på at have tabt næsten 5 kilo nu. Nålen var næsten nede på 84 kilo. Jubii!

Men det holder hårdt, for med sådan en fyreseddel i nakken har jeg lyst til at æde mig totalt ned i slik og chokolade. Min første tanke da jeg kom hjem i går var – så kan det også bare være lige meget! Jeg har lyst til det helt store trøsteædegilde. Det skal jeg virkelig passe på ikke at give efter for.

Det er først nu, at min jernvilje for alvor bliver testet, for nu starter rutschebaneturen for alvor. Op og ned. Fra spænding til skuffelse til spænding og håb igen. Det er sindssygt hårdt, men jeg vil ikke sætte min kur over styr på det her. Jeg vil holde fast, nu hvor jeg er kommet så godt i gang.

One Comment

  1. Kong Mor's avatar Kong Mor siger:

    Det er flot altså – og selvfølgelig kan du holde stand!
    Det bliver din styrke!

    Like

Der er lukket for kommentarer.