Ups, nå, for søren – jeg havde glemt, at det var mandag igen?

Så gjorde jeg det: Likviderede min efterløn. Nu er det officielt: Jeg skal arbejde til jeg bliver 70 år, det er både sikkert og vist! Det føles løjerligt og vanvittig abstrakt at prøve at forestille sig, hvordan mit arbejdsliv er om 29 år. Hvor frisk er jeg i pæren? Hvad laver jeg?

Hvis jeg ser på mine families status som 69-årige ser det ikke for lovende ud: Min mor ville være blevet 70 sidste år, men hun døde for 12 år siden, så jeg kan ikke aflure hende og prøve at estimere, hvor frisk i pæren jeg kan forvente at være de sidste år af min erhvervsaktive alder.

Min far blev 70 år for 1½ år siden, og det var vist meget godt, at han trak sig fra arbejdsmarkedet 5 år tidligere. Han var glad, men også glemsom. Og det er nogenlunde sådan jeg satser på at være som 69-årig marketingchef for produkter til smukt brunt havfruehår; glad og glemsom: ‘Ups, nå, for søren – jeg havde glemt, at det var mandag igen?’.

Hvor ser du dig selv på arbejdsmarkedet som 69-årig? Det er et godt spørgsmål ikke? For mig har det affødt mange sjove tankespind. For mit eget vedkommende satser jeg på, at jeg kan få en hjælpehjerne, således at jeg kan huske det, jeg glemmer. I vuggestuer med mange pædagoger på 69 år må man måske opfinde kombi-rollator-barnevognen og hæve-sænkegulv, så børnene kommer op i niveau, fordi pædagogerne ikke kan komme ned (eller rettere op fra) gulvet. For slet ikke at tale om buschaufføren, der har glemt sin rute og ender med busfuld passagerer et helt andet sted.

Jeg er sikker på, at samfundet bliver meget sjovere og larger med relativt flere langt ældre mennesker i arbejde! Det kan godt være, at vi som generation forventer at blive gamle i traditionel forstand laaangt senere end vores forældre, men vi kan bare ikke løbe fra, at der sker en ældning, uanset vi vil det eller ej. Vi kommer til at opleve aldersbetingede begrænsninger fysisk og mentalt i slutningen af vores erhvervsliv, som vil påvirke vores job på den ene eller anden måde, når vi først kan gå på pension som 70-årige.

Der er ingen tvivl om, at det kommer til at stille krav til samfundets rummelighed, for alt andet lige vil det betyde, at tempoet kommer til at gå ned med relativt flere ældre mennesker i arbejde. Og det er måske ikke så dårligt endda!