Der er stadig liv. Lidt. Jeg kom hjem fra salgsmøde i går. To dage med fuldt program, for meget kage, for meget mad, lidt vino og for lidt søvn. Men jeg elsker bare salgsmøder. Det er spændende at høre om næste turs kampagnger, tale med sælgerne og høre sig hvad der rører sig ude i marken.

Jeg har mødt så mange utroligt søde nye kolleger og har fået så mange inputs, at min hjernebark er ved at sprække. Nu skal jeg snart omsætte noget af al min nyvundne viden til handling. Det glæder jeg mig til. Til at smøge ærmerne op og for alvor komme i gang. Jeg har en uge tilbage med tætpakket intro-program, men så skulle hverdagen også melde sig.

Oveni al kagen, maden og vinoen fik jeg faktisk også spillet både hockey og volleyball til salgsmødet. Helt uden at skvatte. Jeg har ikke talent for nogle af delene, som jeg ikke har spillet siden folkeskolen. Det er et par år siden. 25 år til august for at være helt præcis.

Jeg er så træt, og jeg vil følge hendes gode eksempel og gå tidligt i seng.