Stærk-som-en-bjørn-vitaminer

20121004-072155.jpgEndnu en af de mange små ting, jeg købte i Berlin i sommer. For hvem kan leve uden små nuttede vitaminbamsebjørne? Og så til 0,70€ …

Nicholas og jeg fik os en lille snak om vitaminbamserne her til morgen, for hvor er de 3 manglende bamser egentlig blevet af? De ligger i hans mave og er med til at gøre ham stor og stærk som en bjørn!

Og så kom jeg til at tænke på, at det måske var en ide til vitaminproducenterne at lave en vitaminjulekalender. Præcis som det her lille blisterark, men blot med 24 forskellige vitaminer – forskellig form og forskellig smag.

Det er klart, at det skal styres af forældrene, så rollingen ikke indtager 24 vitaminer på dag 1, men hos os ligger vitaminpiller og lignende ikke fremme alligevel, og det skulle en vitaminjulekalender selvklart heller ikke, men det er en sjov og hyggelig ting at snakke om om morgenen ved morgenbordet. Samtidig fik vi også en lille snak om mad, grønt og vitaminer til at vokse af.