Jeg bagte lusekatte i dag. Midt i en meget kaotisk dag. Børnehaven ringede til mig på jobbet. Nicholas havde fået kylet sand i hovedet af en af sine store kammerater, så han havde fået rigtig meget sand ind i selve øjnene, og han var gået helt bersærk af smerte og chok.

Jeg skyndte mig at pakke sammen og køre. Den nye melding fra børnehaven var, at han var faldet udmattet i søvn i armene på sin pædagog efter at have skreget og skreget og skreget.

Jeg bad dem ringe, når han vågnede, og så bagte jeg lusekatte og tjekkede mails, indtil de ringede. Jeg talte også med vores læge, som ikke mente, at der var fare på færde.

Jeg hentede Nicholas. Han var rødøjet, men havde glemt hvad der var sket. Vi gik gennem den lille skov hjem, og så begyndte øjnene at klø.

Jeg fik kigget ham i øjnekrogene, og helt nede under øjet i det røde sad en masse sand. Det kunne jeg ikke få ud, og Nicholas skreg som et vildt dyr, da jeg dryppede hans øjne.

Da Allan kom hjem, holdt han ham, mens jeg skyllede hans øjne. Vil tro, at naboerne må have ringet til børneværnet, for Nicholas skreg og skreg og skreg – og så gav vi op. Jeg talte med en sygeplejerske på Akuttelefonen, som sagde, at vi skal se tiden an 24 timer og holde øje med evt. betændelse.

Der var heller ikke nogle problemer med at sove, og dagen efter var han lidt rødøjet, og der sad lidt sand i hans øjenkroge, så vi slap nådigt.