Åhåh… Er det allerede jul? Hvor kom den fra? Vi har i hvert fald fået købt et juletræ – bare for at konstatere, at juletræstæppet og lyskæden er væk.
Nu har Allan fået købt en ny lyskæde, og jeg er løbet ud af kontoret alt for sent de seneste 2 dage. Jeg mangler at købe julegaver. Mange.
Børnehaven ringede igår for at høre om jeg vil tage med dem i juleteater imorgen fra 8-11. Det passer af h til, men vi delte det; jeg tager i teater, mens Allan får sat vinterdæk på bilen.
Arbejdsmæssigt kan jeg slet ikke følge med. På ingen måde. Jeg burde arbejde mere, for det lønner sig ikke. Ingen overtager mine opgaver, de venter bare, og så haster de bare mere og mere.
Allerede nu ved jeg, at ugerne efter nytår bliver helvede, så jeg må prøve at nå en masse mellem julearrangementerne.
Vi skrev julekort i går – det holdt hårdt! Jeg var så træt, at jeg nærmest ikke kunne tænke, så på forhånd undskyld til alle dem, der får et kort med forkert navn på!
Julehumøret? Håber det indfinder sig i løbet af de næste par dage 🙂