Plan B

Jeg har læst om bogen ‘Det Eksplosive Barn’ af Ross W. Greene og efter at have læst boganmeldelsen skal jeg have bestilt den, for jeg tror, at den kan hjælpe os her og nu.

Plan A, B, og C
Ifølge Ross W. Greene er der kun tre måder at håndtere de konflikter, der opstår når barnet ikke vil gøre som forventet,nemlig plan A og i modsætning hertil plan C. Plan B er en mellemting mellem plan A og plan C.

Plan A: den voksne bestemmer
Hvis et eksplosivt og ufleksibelt barn ikke er i stand til mentalt at honorere en omstilling er der en stor risiko for at barnet eksploderer. En konflikt som resulterer i en eksplosion giver kun negativ læring.
Plan C: Barnet bestemmer
Denne plan kan anvendes for at undgå konflikt, men den medfører ingen læring hos barnet og kan i nogle situationer ikke lade sig gøre.
Plan B: Den voksne og barnet går i dialog om at finde en passende løsning for begge parter
En god udførelse af plan B har positive effekter på både kort og langt sigt. På kort sigt fordi den kan undgå de opslidende eksplosioner og skaber en løsning på et aktuelt problem. Fx hvordan kommer et barn i seng uden konflikt. På langt sigt fordi en mere konsekvent anvendelse af plan B er med til at træne de meget vigtige nævnte mentale evner.

Det er måske en selvfølge at vælge plan B. Det er indlysende set ud fra ovenstående. Men hvis man ikke selv har et eksplosivt barn, så tror jeg ikke, at man ved, hvad det vil sige, når helt almindelige rutinemæssige ting skaber eksplosion stort set hver gang; bleskift, morgenmad, tøj på, børste tænder, tage støvler på, jakke på, strømper der sidder forkert, hue der er forkert, at skulle ud af døren, at skulle slukke for fjernsynet, at skulle i seng …

Når jeg kommer på arbejde, har jeg håndteret i hvert fald 5 eksplosioner. Så er jeg træt, for det er mentalt krævende. For slet ikke at tale om drengen. Det er jo også udmarvende for ham, så han starter ofte ud i minus i børnehaven om morgenen.

Jeg står op 5:20 og jeg er på arbejde ca. 8:15 – 8:30. Vore morgener tager ekstra tid, for der skal være ekstra tid til at forsøge at imødegå og håndtere eksplosionerne kærligt og rummeligt. Jeg prioriterer den gode start, og jeg har kommunikeret det på mit arbejde, at sådan er det, og det er helt i orden. Mandag morgen skal jeg være der til morgenmøde 8:15, så der skal vi simpelthen hurtigere ud af klappen. Det lykkes da også. De fleste gange.

Vi har prøvet plan A og plan C mest, men ikke med overbevisende succes. Plan B kræver overskud og tid, når der om morgenen er cirka 16 potentielle eksplosioner, der skal skabes løsninger på via dialog med en 3-årig. For at være ærlig har vi ikke forsøgt dette grundigt nok. Kun i weekends og med begrænset succes, men det er dette, jeg vil forsøge mig med fra nu af. Sure mor, der via skælden og smælden og tvang får tingene til at ske, virker ikke – og laissez-faire mor virker heller ikke, så det er tid til plan B mor.

6 Comments

  1. Jette siger:

    Nu fristes jeg jo til at sige at plan B er god latin for alle forældre uanset dit barns temperament. I konfliksituationer handler det jo om at finde en løsning hvor begge parter forlader konflikten med værdigheden i behold. Dermed ikke være sagt at man som forældre ikke skal være den der bestemmer i sidste ende, for det skal man til enhver tid.

    Men under alle omstændigheder rigtig meget held og lykke. Det lyder til at du/I er inde på det helt rigtige spor

    Like

    1. Gitte K siger:

      Ja, det virker indlysende, ikke? Vi har bare ikke oplevet nogen respons på det, for Nicholas reagerer så voldsomt, at en dialog ikke er muligt i situationen. Han er ikke i stand til at lytte og bagefter er det for sent, for så kan han ikke drage sammenhængen.

      Vores udfordring er at nå at fange ham før han ryger i luften og løse problemet med en kort dialog. Timingen er altafgørende!

      Gitte

      Like

      1. Jette siger:

        Timing er altafgørende. Det er en gylden regel for alle.

        Dermed ikke være sagt at det er nemt, faktisk det stik modsatte og hvem kender ikke til en kropumulig unge om morgenen der nægter at tage tøj på samtidigt med at uret tikker og man gerne vil udaf døren får at nå at møde på jobbet i bare nogenlunde tid. Så er det, i situationen, meget nemmere at slå reptil-hjernen til og brøle af barnet… Selvom man godt ved at det ikke er den gangbare vej.

        Min søn, knap 4 år, har vist et temperament som de fleste børn i den alder. Det hedder jo ikke (trods)-selvstændighedsalder for ingenting. Dvs. han kan være sød og nem det ene øjeblik og dernæst blive voldsomt vred det næste og man ser sjældnet vreden komme. Det der virker for os er klar tydelig kommunikation, enkle kontrollerede valg og masser af humor. Når vi gerne vil have at han skal tage tøj på om morgenen kigger vi ham i øjenene og siger: ‘Nu skal du tage dit nattøj af’ og når det er gjort: ‘Find et par rene underbukser i skuffen og tag dem på’ o.s.v. Hvis vi bare siger: ‘tag tøj på’ kigger knægten, klædt i nattøj, nedaf sig selv og tænker jamen jeg har jo tøj på. Kontrollerede valg alá: ‘vil du have bluse A eller bluse B på i dag?’ Hvis ikke han kan bestemme sig siger vi: ‘nu tæller vi til 10 og hvis du ikke bestemmer dig inden da så bestemmer vi’. Humoren kommer i spil, hvis han nægter at gøre et eller andet. ‘Mor jeg kan ikke rydde op for jeg har ingen arme’ siger han og gemmer sine arme på ryggen. Svar: ‘Folk unden arme må man kilde’ , ‘Folk uden arme kan ikke spise is’ etc.

        Ovenstående virker hos os… 90% af tiden. Resten af tiden går med råben og skrigen og dumme mor eller dumme far eller Lillebror driller. ALLE forældre kender til børn der bliver sure/vreder/eksploderer og vi skal ALLE lære at håndtere de situationer der opstår. Nogle gange går det godt og andre gange knap så godt.

        Like

  2. Sus siger:

    Jeg har selv en dreng på 4 år, og selvom jeg tror, at de fleste forældre kan nikke genkendende til hidsige og stædige børn, så fornemmer jeg alligevel, at I står med et lidt mere udfordrende temperament, end de fleste. Dermed ikke sagt, at vi ikke kan lære af hinanden og udveksle metoder. Så derfor vil jeg lige fortælle, hvad der virker hos os pt.
    For det første, har jeg opdaget, at der er meget bedre at få ordnet alle de praktiske ting som det aller første om morgen. Så vi starter med at børste tænder, få tøj på og spise morgenmad uden pauser, og hvis der er tid til det, kan der evt. hygges lidt eller lign. inden man går ud. Det virker meget bedre end at vi kører slow-motion om morgen og laller lidt rundt, og så forventer at han bare lige kan skynde sig i tøjet det sidste kvarter.
    Dernæst har min mand fundet ud af at bruge konkurrencer. Det motiverer vores søn super meget. F.eks. siger han “Jeg bliver først færdig med at tage tøj på” eller “du vinder ikke over mig” med et glimt i øjet. Straks ser man vores søn flå nattøjet af og hoppe i tøjet. Nu kan han endda nogle gange bede os tælle til 10 for at se, om han kan nå at få nattøj af/på inden. Så sørger vi selvfølgelig for at give ham successoplevelser med det, så hvis vi når til 9 og han stadig ikke er færdig, hedder den 9 1/4, 9 1/2…. osv. indtil det lykkes.
    Ved aftensmadbordet har vi success med at lave små “dialoger” mellem ham og nogle figurer, hvor vi laver stemmerne om og f.eks. siger “jeg kommer først frem når du har spist en broccoli og en tomat” eller “jeg skal fortælle dig noget, men jeg siger det først når du har taget 3 skefulde”. Nogle gange kan vi få lidt mere i ham ved at sige: “nej, nej, nej, det var ikke en hel skefuld. Det var kun en halv.”

    Jeg skal ikke kunne sige, om disse metoder vil virke hjemme hos andre, men lige nu giver det os mere ro og færre konflikter. Man kan jo fristed til at spørge, om hvad vi så gør, når han lurer metoderne og ikke længere hopper på dem. Så er svaret ganske enkelt, at så finder vi på noget nyt 🙂 Min erfaring er, at der ikke er nogle metoder eller fifs, der bare gælder til evig tid. Vi må hele tiden prøve nye ting i takt med at børnene udvikler sig og nye udfordringer ser dagens lys.
    Jeg håber, at du kunne bruge mine overvejelser til noget 🙂 Og jeg ser frem til at følge jeres rejse.

    Kh. Sus

    Like

    1. Jette siger:

      Rigtig fin kommentar af dig Sus.

      Konkurrencer virker også her i huset, f.eks. hvem kommer først ned i din seng (sjovt nok vinder sønnike altid 🙂

      Et andet eksempel på humor kom her til aften. Drengen har et fægtesværd i skum der er hans et og alt og det følger ham overalt i huset. Han ville ikke have børste tænder, hvorpå min mand siger: så får sværdet børstet tænder og bliver lagt i din seng og så kan Pelle (hans bamse) og du sove i sværdskæftet (der hænger ved siden af sengen)

      Det er givet at Nicholas’ temperament giver jer nogle udfordringer, som er os andre foruden, men alligevel håber jeg at du kan bruge lidt af ovenstående.

      Kh Jette

      Like

  3. Gitte K siger:

    Hej med jer,

    Tak for jeres svar. Konkurrencerne er indført herhjemme, for det fjerner genialt nok fokus fra det han ikke vil over til det han gerne vil: vinde. Det virker ofte, men ikke hver gang.

    Nicholas vil sove med alle sine tog, og så putter jeg dem. Det er lidt forskelligt om de skal ligge på maven eller på ryggen 😀 Jeg har også børstet tænder på Thomas Tog!

    Det er to tricks, der virker, fordi han så kan bestemme lidt, men ikke det hele.

    Tippet med at være skarp og få tingene overstået vil jeg prøve. Der er for meget ventetid for ham, fordi jeg skal nå at lave mad, tage bad, få tøj på osv. Kan godt se det der med át gøre det mere tjep-tjep.

    Tak for jeres kommentarer 🙂

    Gitte.

    Like

Der er lukket for kommentarer.