Jeg spiser som om jeg har bændelorm. Jeg er sulten før måltiderne, og jeg spiser alt det forkerte. Mine bukser strammer, for jeg har næsten taget 3 kilo på, så der er nok ingen bændelorm >:)

Jeg har haft for meget om ørerne; hvadenten jeg er sent hjemme eller arbejder hele aftenen hjemme. Jeg har ikke tid til at træne. Jeg er godt klar over, jeg som 29-årig ville have kigget bebrejdende på mig og køligt have konstateret, at “det er et spørgsmål om prioritering”. Måske.

Eller ja, det er vel egentlig så simpelt. Jeg vælger det jo selv; at arbejde meget. Jeg kan på ingen måde nå mit job på 37 timer. Det er faktum. Og passer jeg ikke mit job, så skal snart se mig om efter et nyt. Så jeg er nødt til at gi’ den en skalle. Og det er altså også et valg. Mit.

Det er ikke bare sort/hvidt; for jeg elsker også mit job. Jeg lærer nyt hver dag, jeg bliver konstant udfordret, og jeg griner tit på jobbet og har lyst til liiige at blive hængende lidt længere. Jeg kan helt glemme tiden nogle gange.

Andre gange bliver det for meget. Den sidste ferie, jeg havde, var i julen, og da var jeg syg. Helt klassisk. Nu har jeg egentlig ikke råd til ferie, for mine feriepenge er allerede forsvundet i den daglige økonomi. Jeg har næsten to ugers ferie tilbage på papiret, og jeg havde egentlig ikke tænkt mig at afholde den.

Men efter sidste uge … Der blev jeg forskrækket. I løbet af et par dage var mit overskud ætset væk. Jeg var på grænsen af hvad jeg vil byde mig selv og min familie i længere tid. Jeg ved nu, at vi har brug for at komme væk og slappe af og være sammen. Det har vi bare ikke råd til, fortæller snusfornuften mig. Det koster mig vel 1.100 pr dag, jeg holder fri. Whatever, det er det, vi har brug for.

Vi har derfor lejet et sommerhus med gulvvarme. Uden fungerer ikke i det her ‘forår’. Normalt ville jeg vælge sommerhus efter terrassens størrelse, men med forårets udebliven så forekommer gulvvarme som det ypperste indenfor luksus på forårsferie i Danmark.