I næste uge skal vi til indledende samtale og undersøgelse på børnepsyk, alle tre. Dyb indånding. Jeg har sommerfugle i maven, jeg er spændt, og jeg er også bekymret. Jeg ved ikke helt, hvad jeg kan forvente. Det rykker tæt på, at der måske er noget galt med Nicholas.
Vi ved godt, at han er anderledes, og netop nu har vi en virkelig god periode. Den kommer så efter en periode, hvor det gik virkelig dårligt. Nu er han så glad om morgenen, han hopper glad ned af trapperne og traller glad ‘jeg elsker mor, jeg elsker far, jeg elsker mine venner’.
Så er det så nemt at forledes til at tro, at ‘det’ er gået over. Som mor håber man jo sådan noget. At ‘det’ går over, og at alt bliver normalt. Selv efter 3 1/2 år håber jeg stadig på, at han en dag vågner og ikke længere plages af raserianfald.
Inderst inde ved jeg godt, at vi skal være meget heldige, hvis det sker. Jeg vil ikke basere min søns lykke på held og en række måske’er. Jeg plejer at sammenligne det med, at vi står foran en reol fyldt med forskellige værktøjskasser til alle forskellige typer børn.
Vi kunne prøve lidt fra hver af værktøjskasserne og se om vi er så heldige at noget virker. Vi kunne også alliere os med dem, der ved en masse om børn, og som forhåbentlig kan vise os den rigtige værktøjskasse. Vi vælger det sidste. For os føles det som det indlysende valg.
mammalade 
Jeg kan godt forstå at du både er nervøs og bekymret, men jeg er sikker på at du vil få en god oplevelse. Uanset hvad der vil komme ud af de undersøgelser vil I kunne få en masse gode råd og værktøjer af nogle kompetente mennesker, der brænder for børn og som har en masse viden om de vanskeligheder I kan have.
Du skal ikke tage det som et “stempel” din søn kan få, men måske se det som en måde at blive klogere på din søns vanskeligheder, og lige netop det at kunne få nogle værktøjer, som er afprøvet, og som vil hjælpe dig og jer til at tackle de raseriudbrud, uanset om de ligger indenfor “normalområdet” eller hvis de er større/voldsommere end gennemsnittet.
Hvis jeg var dig ville jeg holde fokus på, at få den hjælp og lære at forstå jeres barn bedre.
En masse positive tanker herfra!
LikeLike
Tak for din søde kommentar og opbakning.
Helt enig, jeg tror også, at det bliver godt, men er nu alligevel bekymret for at møde ‘systemet’. Hvad nu hvis Nicholas bare er et nummer .. Det gider jeg slet ikke tænke på, faktisk.
Mit fokus er helt klart på at hjælpe Nicholas, det er vores formål med at møde op og holde fast, selv når det ville være let ind i mellem at skubbe det ind under gulvtæppet.
Gitte K
LikeLike