Kan slet ikke mindes at jeg nogensinde har haft så dårlig en start på dagen. Og hvis det så endda bare gik ud over mig ..

Jeg afleverede en stille forknyt dreng i børnehaven, som hverken så på mig eller talte til mig.

Jeg skældte ham ud til morgen, og jeg rummede ham ikke. Det skulle gå stærkt. Jeg har så travlt, for på papiret er det kun en tredages uge, men jeg har stadig de sædvanlige 5-6 dages arbejde, jeg skal nå.

Det smitter af. Tingene skal gå stærkt, og så ville Nicholas have sine bolde med, så ville han blive hjemme, så ville han hverken have sko eller jakke på, så dængede han Allan til med en byge af slag, stejlede over morgenmaden og over tandbørstningen.

Nægtede at gå ud af døren, skreg absurd meget over at få solcreme på, knaldede helt ud og nægtede at gå med, så jeg gik fra ham.

Og så skældte jeg ham ud.

“Jeg taler ikke med dig” sagde han, og det var klogt sagt, for overfor ham stod en hidsigkrop på 41 år med en opførsel som en 3-årig.

Jeg er ikke stolt, men sindssygt ked af det. Er på arbejde, sammenbidt og med en tåre i øjenkrogen.

Nedtælling til aften.