Jeg afbrød Nicholas midt i Cars og sagde, at han skal i seng. Han knurrede lidt, men gik så sin vej. Han kom med en sangbog, lagde den i sengen og hoppede op på puslebordet.
Jeg gav ham nattøj på, børstede tænder og så sang vi en perlerække af viser, godnatsange og julesange. Og jeg mener ‘vi’, for Nicholas sang med på de sange, han holder mest af; Peter Edderkop, Missekatten og På Loftet Sidder Nissen.
Jeg slukkede lyset, og vi lå tæt sammen, mens hans (og mine) øjenlåg blev tungere og tungere. Jeg arbejdede på at holde mig vågen, og til sidst sov Nicholas med armene om min hals. Jeg lirkede mig stille løs.
Så var det tid til træning 😝